Ansigtscreme med solfaktor 

Ansigtscreme med solfaktor

Ansigtet er særligt sårbart over for solens skadelige UV-stråler, da det ikke er beskyttet af tøj. En ansigtscreme med solfaktor (SPF) kan være en god måde at beskytte ansigtshuden på, da SPF således automatisk bliver integreret i din daglige hudpleje.

Dog er det vigtigt at kende sine forholdsregler, da ansigtscreme med solfaktor ofte kun beskytter mod UVA-stråler, og der kan derfor være behov for supplerende beskyttelse mod UVB-stråler. Læs her, hvordan du vælger den rette ansigtscreme med solfaktor, og hvad du skal være opmærksom på for at beskytte din hud i ansigtet bedst muligt.

Se hele udvalget af dagcreme her og filtrer efter dem med solfaktor.

 

Hvad er ansigtscreme med solfaktor (SPF)?

En ansigtscreme med solfaktor kombinerer de fugtgivende egenskaber med beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler. Ved at anvende en sådan creme får du både pleje, som opretholder hudens fugtbalance, og solbeskyttelse, der forebygger fremkomsten af solskader som fotoaldring og pigmentforandringer. 

Forskellen mellem en dagcreme med SPF og en traditionel solcreme ligger i, at dagcremens primære funktion er at give huden fugt og pleje med solbeskyttelse som sekundær funktion. Selve formuleringen i cremen er ofte lettere og indeholder ingredienser, som har andre formål, som eksempelvis anti-aging.

Den traditionelle solcremes primære funktion er solbeskyttelse med højere SPF og bredspektret beskyttelse. Den er ofte vandresistent og beregnet til intens soleksponering.

 

Fordele ved at anvende ansigtscreme med solfaktor

Den væsentligste fordel ved at anvende en ansigtscreme med solfaktor er, at du automatisk får en grundlæggende solbeskyttelse via din daglige hudplejerutine. Huden bør beskyttes mod UV-stråler, herunder UVA- og UVB-stråler:

  • UVA-stråler trænger dybere ind i huden, hvilket kan føre til aldring af huden og kan forårsage DNA-skader, som kan resulterer i hudkræft.
  • UVB-stråler påvirker hudens overflade og forårsager solskoldninger, hvilket også kan bidrage til udviklingen af hudkræft.

Når du beskytter din hud mod UV-stråler, beskytter du dig mod:

  • Fotoaldring: Brug af creme med SPF hjælper med at forhindre tidlige tegn på aldring, såsom rynker, fine linjer og tab af elasticitet, som accelereres af solens stråler.
  • Pigmentforandringer: Solbeskyttelse reducerer risikoen for pigmentforandringer, herunder mørke pletter og ujævn hudtone, som opstår på grund af soleksponering.
  • Hudkræft: Daglig brug af solfaktor reducerer risikoen for udviklingen af hudkræft. 

 

Benyt solfaktor året rundt

Det er en misforståelse, at solbeskyttelse kun er nødvendigt om sommeren eller på skyfrie dage. Solens stråler påvirker nemlig huden året rundt. Selv når der er overskyet, kan op til 80% af UV-strålerne trænge gennem skyerne og påvirke din hud. Desuden kan UV-stråler reflekteres fra overfalder som sne, hvorfor solbeskyttelse også altid er vigtig at huske på eksempelvis skiferier.

Ved at beskytte din hud dagligt året rundt kan du opretholde en sundere hud på længere sigt og mindske risikoen for kroniske hudskader. Integrer derfor en ansigtscreme med solbeskyttelse i din daglige rutine uanset årstid eller vejrtype for at sikre optimal hudpleje og beskyttelse.

 

Hvordan bruger man dagcreme med SPF?

At benytte en dagcreme med SPF er lige så enkelt som at at anvende en almindelig creme, dog med ekstra fordele for din huds beskyttelse. 

  • Påfør som en normal ansigtscreme: Anvend din ansigtscreme med SPF på ren, tør hud som en del af din morgenrutine. Påfør en mængde svarende en halv teskefuld til ansigtet og halsen. 
  • Lad cremen trænge ind: Efter påføring af ansigtscremen skal du lade den trænge helt ind i huden, før du lægger makeup. Dette sikrer, at solbeskyttelsen er effektiv og ikke fjernes af efterfølgende produkter.
  • Gentag påføringen: For at opretholde den optimale beskyttelse, skal du genanvende din creme med SPF i løbet af dagen, især hvis du opholder dig ude eller sveder efter fysisk aktivitet.

 

Kan jeg bruge min dagcreme med SPF som solcreme?

Vi anbefaler, at du ved eksponering for intens eller langvarig sol anvender decideret solcreme. 

For at opnå en effektiv beskyttelse er det vigtigt at anvende en tilstrækkelig mængde af produktet. Påfør en generøs mængde, så hele ansigtet dækkes, og husk at gentage påføringen, især hvis du er udendørs i længere tid, sveder, svømmer eller tørrer ansigtet i løbet af dagen.

Se hele udvalget af ansigtssolcreme her.

 

Hvilken ansigtscreme med SPF skal jeg bruge?

For at få mest ud af din ansigtscreme med solfaktor er det afgørende, at du vælger et produkt, der passer til din hudtype. Her er nogle retningslinjer til at hjælpe dig med at finde det rette produkt til din hud:

  • Tør hud: Hvis du har tør hud, bør du vælge en creme, der er rig på fugtgivende ingredienser såsom hyaluronsyre og ceramider. Udover at du får solbeskyttelse, så hjælper cremen også med at bevare hudens naturlige fugtbarriere. 
  • Fedtet hud: For fedtet hud er det bedst at vælge en let, oliefri creme for at undgå tilstoppede porer. En creme med SPF og niacinamid kan være ideel til at regulere talgproduktionen og reducere glans. 
  • Sensitiv hud: Personer med sensitiv hud bør vælge en parfumefri ansigtscreme med SPF og undgå andre potentielt irriterende ingredienser.
  • Uren hud: Til uren hud er det vigtigt at vælge en ikke-komedogen ansigtscreme med SPF for at undgå tilstoppede porer. Ingredienser som salicylsyre kan være gavnlige for at holde huden ren og fri for urenheder.

Generelt er det vigtigt at vælge en ansigtscreme med bredspektrede solfiltre, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Derudover kan du overveje at din creme er suppleret med andre ingredienser, som kan give dig ekstra fordele:

  • Hyaluronsyre hjælper med at bevare hudens fugtbalance.
  • Niacinamid forbedrer hudens elasticitet og reducerer inflammation.
  • Ceramider bidrager til at genopbygge og beskytte hudens naturlige barriere.

 

Er SPF i makeup nok til at beskytte mod solen?

Selvom makeup med SPF kan være en praktisk måde at tilføje ekstra beskyttelse til din hud, bør det ikke erstatte en ansigtscreme med SPF af følgende grunde:

  • Supplering: Makeup med SPF kan fungere som et ekstra lag beskyttelse, men det er sjældent tilstrækkeligt alene. Derfor kan du bruge makeup med SPF som et supplement. 
  • Dækningsområde: En ansigtscreme med SPF giver en mere jævn og omfattende dækning af hele ansigtet, hvorimod makeup ofte påføres i mindre mængder og kan give en  ujævn beskyttelse. 
  • Holdbarhed: Makeup kan slides af i løbet af dagen, hvilket reducerer beskyttelseseffekten. En ansigtscreme med SPF er mere holdbar og pålidelig, og du kan lettere genanvende i løbet af dagen for fortsat beskyttelse. 

 

Anvendelsestips

For at sikre optimal beskyttelse er det nødvendigt at anvende den rette mængde ansigtscreme. Brug altid en halv teskefuld creme til hele ansigtet og halsen for at sikre, at du får den fulde beskyttelse, som produktet tilbyder. 

For at opretholde effektiv solbeskyttelse, skal du sørge for at genanvende cremen efter aktiviteter, der kan fjerne produktet fra huden, såsom sved, svømning eller hvis du har tørret ansigtet med et håndklæde.

Visse områder af kroppen er mere udsatte end andre og kræver ekstra beskyttelse:

  • Ved særligt udsatte områder, skal du påføre solcreme. Dette gælder næse, læber og skuldre, da disse områder ofte er mere udsatte for solens skadelige stråler. 
  • Solstift eller læbepomade med solfaktor kan beskytte læberne og andre små områder. Disse produkter er lette at anvende og genanvende i løbet af dagen for kontinuerlig beskyttelse. Se hele udvalget af solstifter her >>

 

Få personlig rådgivning på Webapoteket

Har du spørgsmål eller brug for vejledning omkring valg og anvendelse af ansigtscreme med SPF, så står vores team af farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning, så du kan finde de produkter, der passer bedst til dig og dine behov.

 

 

Af Line C., farmakonom, juni 2024