Blærebetændelse

Blærebetændelse, eller urinvejsinfektion, skyldes bakterier, som kommer ind i blæren. Blærebetændelse er en type infektion, som halvdelen af alle kvinder oplever mindst én gang i løbet af deres liv. Læs mere om symptomer, behandling og gode råd til hvad du selv kan gøre her.

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse er en infektion i urinblæren, en urinvejsinfektion, som opstår pga. bakterier, der kommer ind i blæren. Bakterierne er oftest ens egne bakterier, som kommer fra tarmen. Bakterierne kan komme fra huden ind gennem urinrøret og på den måde ende i blæren.

Urinblæren opsamler ca. 2-300 ml urin fra de øvre urindele, der udtømmes på én gang. Nyrerne producerer urin hele tiden. Selvom mængden af urin, der produceres pr. minut kan variere, er der en vedvarende strøm af urin fra nyrerne.

Ved en blærebetændelse er blærevæggens ventilfunktion og den konstante strømning af urin fra nyrerne ned mod blæren med til at beskytte mod, at infektionen spredes fra blæren og videre bagud op til nyrebækkenet og til nyrerne. Ved at drikke meget væske forstærker man beskyttelsen, da man også producerer mere urin, og der så kommer mere urin i blæren². Hvis blæren ikke tømmes helt, vil det give de uvelkomne bakterier gode vækstbetingelser. Det er typisk sengeliggende patienter, der har mangelfuld udtømning af blæren.

Din læge kan afgøre, om du har blærebetændelse ved at vurdere dine symptomer og ved at undersøge din urin. Lægen kan se med det samme, om du har betændelse i urinen. En mikrobiologisk dyrkning af en urinprøve vil vise hvilken type bakterie, der har medført infektionen¹. En såkaldt urindyrkning kan tage op til flere dage at foretage, og det er ikke altid nødvendigt at foretage en sådan dyrkning.

Hvad er symptomer på blærebetændelse?

Symptomer på blærebetændelse kan afhænge af alderen, men de mest almindelige symptomer på en blærebetændelse er:

• Svie, smerter og en brændende fornemmelse ved vandladning
• En trang til at skulle lade vandet ofte, uden at der nødvendigvis kommer særlig meget tis ud
• Det kan føles som, at blæren ikke bliver tømt helt, når man går på toilettet
• Urinen kan være uklar og blodig

Andre symptomer kan være:

• Lændesmerter
• Kulderystelser
• Feber, eventuelt med kvalme og opkastninger
• Selv influenza-lignende symptomer kan også forekomme¹.

Oplever du at få høj feber og smerter over lænden, skal du være opmærksom på, at det kan være nyrebækkenbetændelse.

Blærebetændelse hos mænd

Urinvejsinfektion hos mænd skyldes ifølge min.medicin ofte, at prostata hos manden er forstørret, eller at han har nyresten.

Blærebetændelse hos kvinder

Piger og kvinder har et kort urinrør. Derfor får kvinder lettere bakterier op i blæren, end mænd gør. Det kan være en af årsagerne til, at kvinder oftere får blærebetændelse, end mænd gør. Faktisk vil halvdelen af alle kvinder opleve at få blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse mindst én gang i løbet af livet.

Blærebetændelse kan opstå efter sex, da bakterierne i den forbindelse kan blive ført over til området ved urinrørets åbning og på den både bevæge sig igennem urinrøret til blæren, hvor de skaber en infektion.

Derudover kan kvinder i overgangsalderen være mere udsatte for at få blærebetændelse, eftersom den dalende mængde østrogen i kroppen giver tyndere og mere tørre slimhinder, hvilket gør dem mindre modstandsdygtige overfor bakterier.

Hvad sker der i kroppen ved overgangsalderen? Læs mere her.

Blærebetændelse som gravid

Som gravid får man jævnligt tjekket sin urin - blandt andet for opdage en eventuel blærebetændelse. Som gravid har man nemlig større risiko for at en blærebetændelse udvikler sig til nyrebækkenbetændelse. Desuden føder gravide med blærebetændelse ofte for tidligt. Derfor er læger og jordemødre ekstra opmærksomme på, om gravide får blærebetændelse, og tilstanden behandles altid, også selvom kvinden ikke har symptomer.

Behandling af blærebetændelse

Kan man behandle blærebetændelse selv? Man kan ikke direkte behandle blærebetændelse selv, men man kan sørge for at drikke en masse væske, så blæren bliver "skyllet igennem" så ofte som muligt. Ifølge sundhed.dk, føler 25% sig raske efter 1 uge, uden at have fået antibiotika som behandling. Man kan i mellemtiden lindre symptomer med smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. Panodil.

Hvis infektionen kræver medicinsk behandling, kan lægen udskrive antibiotika. Inden da vil lægen tage en urinprøve for at sikre sig, at der er tale om blærebetændelse. Kvinder skal ofte behandles med antibiotika i tre dage, hvorimod mænd ofte skal have behandling i en uge. Har betændelsen udviklet sig til nyrebækkenbetændelse, vil det kræve en behandling på 10-14 dage.

Kan man selv tjekke, om man har blærebetændelse?

Der er udviklet selvtests, som kan købes i håndkøb, til at give en indikation af, om man har blærebetændelse. Det kan være en nem og hurtig måde at få en indikation af, om eventuelle symptomer skyldes en urinvejsinfektion, men der er samtidig nogle ting, man bør være opmærksom på:

• En selvtest kan være en hjælp til at få en indikation af, om du har en urinvejsinfektion.
• Det anbefales, at der er morgenurinen, der testes, da morgenurinen er mere koncentreret.
• Er selvtesten negativ på trods af, at du oplever symptomer, bør du kontakte lægen for at få en mere grundig undersøgelse.
• Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du anvender en selvtest.

Køb test til blærebetændelse her >>

Guide: Sådan virker en hjemmetest for blærebetændelse >>

Kilder:
1. Viborg AL, Torup AW.Sygdomslære, Hånden På Hjertet. 1. udgave. Munksgaard; 2014.
2. Nielsen OF, Juel B-MM. Anatomi Og Fysiologi, Hånden På Hjertet. 1.udgave. Munksgaard; 2014.