Sådan undgår du dårlig ånde
Dårlig ånde kan være generende for både dine omgivelser og dig selv. Selvom det kan være ømtåleligt, kan problemet for det meste løses nemt og hurtigt.
Årsager til dårlig ånde
Det er normalt at have dårlig ånde om morgenen eller efter indtag af alkohol, kaffe, tobak og krydret mad. Midlertidig dårlig ånde vil i disse tilfælde forsvinde ret hurtigt efter tandbørstning. Kronisk dårlig ånde (halitosis) eller vedvarende dårlig ånde kan skyldes sygdomme eller opstå som bivirkning af medicin. Det kan også skyldes karies eller andre tandproblemer. Stress og dårlige spisevaner kan ligeledes give dårlig ånde fra maven.
Det er vigtigt at identificere årsagen til dårlig ånde, da behandlingen kan variere afhængigt af den underliggende faktor. For midlertidig dårlig ånde kan simple ændringer i mundpleje og kostvaner være tilstrækkelige, mens kronisk dårlig ånde ofte kræver konsultation af en tandlæge eller læge for at behandle den underliggende årsag.
Primære årsager i munden:
- Tandproblemer: Karies og tandkødsbetændelse kan give dårlig ånde på grund af bakteriernes tilstedeværelse.
- Dårlig mundhygiejne: Manglende regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd kan føre til ophobning af madrester og bakterier i munden, hvilket resulterer i dårlig ånde.
- Kostvaner: Visse fødevarer med stærk lugt (som hvidløg, løg eller krydret mad) kan midlertidigt forårsage dårlig ånde.
- Rygning og tobaksprodukter: Tobaksprodukter kan efterlade en ubehagelig lugt i munden og forårsage tørhed, hvilket også bidrager til dårlig ånde.
Sekundære medicinske årsager:
- Sygdomme: Diabetes, lever- eller nyresygdomme kan føre til en ubehagelig lugt fra munden.
- Maveproblemer: Når fordøjelsessystemet ikke fungerer optimalt, kan det føre til dårlig ånde ved at forårsage tilbageløb af mavesyre til munden og ubalancer i tarmbakterier, hvilket øger produktionen af svovlholdige gasser, som kan bidrage til dårlig ånde.
- Mundtørhed: Utilstrækkelig spytproduktion kan øge risikoen for dårlig ånde, da spyt er vigtigt for at skylle bakterier væk fra munden.
- Medicin: Medicin (som f.eks. antidepressiva, antihistaminer og diuretika) kan medføre mundtørhed og dermed give dårlig ånde som bivirkning.
Forebyggelse med god mundhygiejne
I de fleste tilfælde kan man bekæmpe dårlig ånde og forebygge den ved at følge en grundig mundplejerutine, spise en sund kost og drikke tilstrækkeligt med vand.
- Børst grundigt tænder 2 gange dagligt i 2 minutter.
- Brug tandtråd og/eller mellemrumsbørster til at fjerne madrester og plak.
- Suppler eventuelt med brug af mundskyl og/eller tungeskraber.
Grundig tandbørstning
Børst tænder morgen og aften, og husk alle flader. Anvend eventuelt en specialtandbørste, så du får børstet tænderne bagerst i kæben, hvor bakterier ofte får lov at sætte sig, samt en specialiseret tandpasta som f.eks. SB12 Tandpasta Strong Mint mod dårlig ånde. Prøv f.eks. GUM Tech Pro Tandbørste eller GUM Sonic Daily batteritandbørste. Kom ind i de svære kroge med en solo tandbørste, der har et lille børstehoved, f.eks. GUM End Tuft Brush.
Se hele vores udvalg af tandbørster her >>
Rens mellem tænderne
Uanset hvor grundigt du børster tænder, samler der sig madrester og plak mellem tænderne. Sørg for at fjerne dette med tandtråd eller mellemrumsbørster én gang dagligt. Mellemrumsbørster findes i forskellige størrelser, så du kan vælge dem, der passer til netop dine tandmellemrum.
Rengøring af tungen
Tungen kan renses for bakterier og give bedre ånde ved hjælp af en tungeskraber. Tungeskraberen fjerner belægninger og bakterier fra tungens overflade. Herefter skylles de væk, på samme måde som man gør med en tandbørstning. Vær forsigtig med brug af tungeskraber, hvis du lider af mundtørhed.
Prøv f.eks. GUM Tungeskraber. Den har børstehår, der kan komme i alle de små sprækker i tungens ydre og løsner bakterier. Derudover er der en bølgende skraber som fjerner de bakterier, der er løsnet med børstehårene og renser tungen effektivt.
Produkter der bekæmper dårlig ånde
Mundskyl
Det kan være svært at vælge mundskylleprodukt, og man kan fristes til at tro, at de alle gør det samme, men de kan faktisk have meget forskellig virkning. Nogle mundskyl har mild effekt og skal blot vaske madrester og bakterier væk, hvor andre kan reducere plak og beskytte tænderne. Mundskyl er et godt og blidt supplement til tandbørstning. Vi anbefaler, at du skyller mindst 30 sekunder, så mundskyllen får tid til at virke. Til bekæmpelse af dårlig ånde, kan man med fordel anvende SB12 Original eller GUM ActiVital Flour Mundskyl.
Se hele udvalget af mundskyl her >>
Sukkerfrie sugetabletter og tyggegummi
Tyggegummi og pastiller kan også hjælpe med at opretholde en aktiv mundhygiejne og øge spytproduktionen, hvilket i sig selv reducerer risikoen for dårlig ånde. Prøv f.eks. SB12 Boost Tyggegummi Strong Mint mod dårlig ånde eller Fribol SmellAway Sukkerfri sugetabletter.
Se hele udvalget af produkter mod dårlig ånde her >>
Livsstilsændringer
Der er flere daglige vaner, der kan hjælpe med at bekæmpe dårlig ånde fra maven. Et godt sted at starte er spisevanerne. Undgå f.eks. rå løg, hvidløg og stærk kaffe, spis på regelmæssige tidspunkter og vælge mad, der kræver tygning, da dette øger spytproduktionen. Det er også vigtigt at drikke vand regelmæssigt mellem måltiderne.
Dårlig ånde kan også opstå, hvis du trækker vejret gennem munden, da dette kan forårsage mundtørhed og tillade partikler og bakterier at komme ind med den indåndede luft. Desuden kan hyppig tale i løbet af dagen også føre til dårlig ånde. For at modvirke dette, bør du drikke vand, spise frugt eller tygge på sukkerfri tyggegummi eller sugetabletter mod dårlig ånde.
En væsentlig faktor for at slippe af med dårlig ånde er desuden at undgå rygning.
- Undgå blandt andet rå løg, hvidløg og stærk kaffe.
- Spis på regelmæssige tidspunkter.
- Spis mad som kræver tygning.
- Drik rigeligt med vand i løbet af dagen.
- Træk primært vejret gennem næsen.
- Undlad at ryge.
Hvornår skal man søge læge?
Du bør søge læge, hvis du oplever vedvarende dårlig ånde, der ikke forbedres med grundig mundhygiejne eller ændringer i kosten. Det er også vigtigt at tale med en læge, hvis den dårlige ånde ledsages af andre symptomer såsom smerter i maven, hyppig halsbrand, opkastning, uforklarligt vægttab eller problemer med at sluge.
Få personlig rådgivning på Webapoteket
Har du spørgsmål til dårlig ånde, er du velkommen til at kontakte Webapoteket enten via telefon, mail eller chat.
Af farmakonom Anne B, maj 2024