Det er vigtigt at passe godt på dit kæledyr, så det trives og har de bedste betingelser for et sundt liv. Uanset om det handler om pleje af pels, hud og poter, behandling af mindre sår eller et behov for fodertilskud, kan du finde produkter, der hjælper dig godt på vej.
Hos Webapoteket har vi samlet et udvalg af produkter, som understøtter dit dyrs sundhed og velvære. Disse produkter er nøje udvalgt med fokus på høj kvalitet og virkning.
Har du behov for vejledning i de rette produkter til dit kæledyrs behov, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål via telefon, chat eller mail.
Sundhed og pleje til dit kæledyr
Hos Webapoteket tilbyder vi produkter, der hjælper med at fremme en optimal sundhed og pleje hos dit kæledyr. Har dit kæledyr fået sår eller rifter på huden eller har behov for insulinsprøjte, kan du finde produkter til sygepleje til dyr. Her findes sårpleje til rensning og behandling af mindre skader i form af gel, spray eller salve, samt kanyler og insulinsprøjter.
Hvis dit kæledyr bliver stresset i nogle situationer, for eksempel til nytårsaften eller ved dyrlægebesøg, kan du finde beroligende produkter til dyr. Disse produkter hjælper dit kæledyr med at finde ro, og der findes både halsbånd, jakker, tyggetabletter, kapsler eller beroligende sprays til hund og kat.
Forebyggelse og velvære
Forebyggelse af flåter og lopper er nødvendigt for at sikre beskyttelse mod overførsel af alvorlige sygdomme samt for at skåne dit dyr mod gener. Vi tilbyder flåt- og loppemidler til hunde og katte, der nemt og effektivt forebygger og behandler angreb fra flåter, lopper eller lus.
Har du i stedet behov for et fodertilskud, der kan understøtte din hund eller kats velvære, tilbyder vi hos Webapoteket en række forskellige produkter, der er tilpasset individuelle behov. Fodertilskuddene hjælper blandt andet med at understøtte led, hud og pels, fordøjelsen eller immunsystemet.
Pleje af hud, pels og sanser
Ønsker du at pleje dit kæledyrs hud, pels, ører eller poter, tilbyder vi en række produkter til dette. Produkterne hjælper med at opfylde individuelle behov om skinnende pels, rens af ører og øjne eller pleje af tænder og tandkød.
Til at pleje pelsen, finder du et nøje udvalgt sortiment af pelspleje. Her kan du finde shampoo, balsam eller skælshampoo til din hund eller kat, der hjælper med at give en sund, skinnende pels.
Har dit kæledyr sart eller irriteret hud, kan du have behov for specialprodukter inden for hudpleje til dyr, for eksempel dybderensende pads til kløende eller uren hud eller en plejende snudevoks.
Hvis din hund eller kats poter lider skade på grund af vind og vejr, kan du også finde produkter til potepleje, der kan hjælpe med at rengøre, blødgøre og beskytte de sarte poter.
Lider din hund eller kat af infektioner i øret, kan ørerens til dyr hjælpe med at forebygge og behandle infektioner. Vi tilbyder både dråber, servietter eller lotion, der kan hjælpe med at fjerne uønsket snavs, voks og bakterier fra ørerne.
Ligeledes finder du øjenpleje til dyr, der kan hjælpe med at lindre og fugte tørre øjne samt rense og desinficere øjenområdet.
God mundhygiejne og forebyggelse af tandproblemer er med til at sikre optimal sundhed hos dit kæledyr. Hos os finder du et udvalg af tandpleje til dyr, hvor du blandt andet kan finde tandpasta, tyggeben eller tyggebidder, der hjælper med at fjerne og forebygge plak og tandsten.
Hvorfor købe dyreprodukter hos Webapoteket?
Når du køber produkter til dit dyr hos Webapoteket, får du kvalitetssikrede produkter, der er særligt udvalgt af apoteksuddannet personale. Produkterne er udvalgt med særligt henblik på høj kvalitet og virkning.
Har du spørgsmål til valg af plejeprodukter til dit kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig vejledning og rådgivning.
Af farmakonom Pia V.
April 2025