Laktoseintolerance

< >
Viser NaN-NaN af produkter

Laktoseintolerance

Laktoseintolerance opstår, når kroppen har svært ved at nedbryde laktose i tarmen. Dette kan skabe ubehag i form af rumlen og smerter i maven, luft i maven, hyppig afføring eller diarré.

Laktoseintolerance kan ikke kureres, men det er muligt at købe tilskud med laktaseenzymer, der kan hjælpe med at spalte laktosen, så det er lettere at fordøje i tarmen.



Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerans skyldes en lav produktion af enzymet laktase, der er nødvendigt for at kunne nedbryde laktose i tyndtarmen. Dette skaber en forstyrrelse i fordøjelsen, da kroppen får svært ved at nedbryde laktosen, der er det naturlige sukker, der findes i mælk og mælkeprodukter.

Uden laktaseenzymer forbliver laktosen ufordøjet og fermenteres i tarmen, hvilket kan skabe symptomer såsom oppustethed, mavesmerter, gasdannelse eller diarré.

Laktoseintolerans adskiller sig fra mælkeallergi, da det drejer sig om en enzymmangel, og ikke en allergisk reaktion. Mange med laktoseintolerance kan ofte håndtere små mængder laktose i kosten eller bruge et tilskud med laktaseenzymer for at mindske symptomerne.



Behandling af laktoseintolerance

Mange kan tåle små mængder af laktose i kosten, mens andre har behov for et tilskud med laktaseenzymer, hvis de ønsker at indtage mejeriprodukter. Enzymer mod laktoseintolerans (laktase) skal typisk tages umiddelbart før eller sammen med et måltid, der indeholder laktose. På den måde kan enzymerne hjælpe med at nedbryde laktosen i mindre sukkerstoffer, før den når tyndtarmen, hvilket reducerer risikoen for ubehagelige symptomer og gør det lettere for kroppen at optage.

Nogle foretrækker at tage laktase lige før måltidet, mens andre tager dem sammen med maden – det kan være en god idé at prøve begge metoder for at se, hvad der virker bedst for dig. Laktase kan ikke helbrede laktoseintolerance, men hjælper blot med at lindre symptomer. Det bør derfor ikke træde i stedet for en tilpasning af kosten.

På Webapoteket har vi forskellige mærker af laktasetabletter, hvor enzymaktiviteten angives med enten FCC eller FCCU.



Hvad betyder FCC og FCCU?

FCC og FCCU bruges til at måle enzymaktivitet, især i produkter som hjælper med at nedbryde laktose for personer med laktoseintolerans.

FCC er en enhed, der bruges til at måle, hvor effektivt et enzym er til at nedbryde et specifikt stof, f.eks. laktose. Når et produkt har en FCC-mærkning, betyder det, at det indeholder et standardiseret niveau af enzymaktivitet, der er testet og dokumenteret for at sikre, at det fungerer korrekt.

FCCU er en enhed, der beskriver den præcise aktivitet af laktaseenzymet i et produkt. En FCCU svarer til den mængde enzym, der er nødvendig for at nedbryde 1 gram laktose. Så jo højere FCCU-værdi, jo mere effektivt er produktet til at hjælpe med at nedbryde laktose.

Når du bruger et laktase produkt, vil FCC og FCCU hjælpe dig med at forstå, hvor meget enzym, der er i produktet, og hvor effektivt det vil være til at hjælpe dig med at fordøje laktose.

Kort sagt:

  • FCC = Standardiseret enhed for enzymaktivitet.

  • FCCU = En specifik måleenhed, der beskriver laktaseenzymets aktivitet i at nedbryde laktose.


Rådgivning hos Webapoteket

Har du yderligere spørgsmål til laktoseintolerance eller behov for vejledning i hvilket produkt, der passer bedst til dine behov, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål via telefon, chat eller mail.




Af farmakonom Pia V.
Marts 2025