Mange danskere lider af diarré
Er du en af dem?

Knap hver femte dansker døjer med diarré - mange af dem flere gange om måneden. Hører du til de uheldige? Læs her, hvad du selv kan gøre for at undgå de mange unødvendige timer på toilettet.

 

Diarré handler langt fra kun om ’turistmave’. For mange er diarré et tilbagevendende problem i hverdagen, men alligevel er et kun lidt under halvdelen, der behandler lidelsen.1
Hovedparten nøjes med at lide i stilhed, selvom diarré i langt de fleste tilfælde kan lindres hurtigt og skånsomt. Det er der bare mange, som ikke ved.

 

Se hele Webapotekets udvalg af produkter mod diarré

 

Hvad er diarré, og hvorfor får man det?

Diarré er vandig og løs afføring med flere toiletbesøg end normalt. Lidelsen er ikke bare ubehagelig og smertefuld, men kan føre til væsketab og i værste fald dehydrering.
Der er mange årsager til diarré – fx infektioner pga. bakterier, virus (’Roskildesyge’), stress, visse former for medicin, krævende sport, hormonelle forandringer (fx menstruation) og irritabel tyktarm.
Rejsediarré skyldes typisk bakterier, som overføres via forurenet vand, der er brugt til isterninger eller til at skylle frugt og grønt med. Det er helt almindeligt, at diaré ledsages af mavekneb, luft i maven og opkastninger.

 

Er det farligt at have diarré?

I langt de fleste tilfælde er det helt harmløst at have ’tynd mave’, men ud over at være pinefuldt og socialt belastende øger diarré også risikoen for væsketab og almen svækkelse.
Så der er al mulig grund til at sætte hurtigt ind med et stoppende middel.
Du bør dog søge læge, hvis du har haft diarré i mere end 1-2 uger, eller hvis du har et eller flere af disse symptomer: 

  • Blod eller gult slim i afføringen
  • Over 38°C i feber
  • Udtalt sløvhed
  • Dehydrering (mørk, sparsom urin og tørre slimhinder)

Søg også læge ved akut diarré hos spædbørn, ældre eller personer med nedsat immunforsvar.

Læs mere om diarré hos småbørn her

 

Forsvinder diarré af sig selv?

Som regel går diarré over af sig selv, men det tager tid, hvis den ikke behandles.
Nogle tror fejlagtigt, at man skal vente et døgns tid med at behandle sin diarré, fordi kroppen har ’brug’ for den til at skille sig af med bakterier. Tværtimod forsvinder bakterierne ud af kroppen med de første tynde afføringer. Resten af tiden med diarré er bare unødvendigt ubehag, hvor kroppen ovenikøbet mister vigtige næringsstoffer, væske og mineraler.

 

Hvordan forebygger du diarré?

Vask hænder ofte. Det nedsætter risikoen for at blive smittet med sygdomme, der giver diarré.
Ved rejser i udlandet kan du nedsætte risikoen ved at undgå postevand (også i isterninger, drinks og mad) og holde dig til kogt vand, flaskevand eller læskedrikke fra dåse eller flaske. Undgå også frugtjuice, mælk og upasteuriserede mejerivarer.


Spis ikke rå frugt eller grøntsager, med mindre de kan skrælles eller pilles (af dig selv). Undgå også rå fisk og skaldyr, æggeblommer, rå grøntsager fra lavtvoksende planter, salater med mayonnaise og al slags is. Og lad være med at bade nær kloakløb og i svømmebassiner uden klor.
Mange prøver at forebygge rejsediarré med mælkesyrebakterier, men ingen videnskabelige studier har kunnet dokumentere en overbevisende klinisk effekt. I artiklen her kan du finde gode råd til at undgå feriemave.

 

Giver diarrémidler forstoppelse?

Nej. I dag kan man få skånsomme midler som fx imodium mod diarre, der indeholder det aktive stof loperamid. Midlet samarbejder med organismen om at genoprette den naturlige rytme i maven. Det normaliserer tarmbevægelserne, så diarréen lindres, og det bliver lettere for kroppen igen at optage væske og vigtige næringsstoffer fra tarmen. Loperamid/Imodium giver ikke forstoppelse.

 

Se Webapotekets udvalg af Imodium mod akut diarré

 

Hvis du får diarré

Begynd med at tage 2 loperamid-tabletter ved de første tegn på diarré og tag en tablet igen efter hver løs afføring, indtil diarréen er overstået. Tag max 4 tabletter pr. døgn. Som udgangspunkt vil der kun gå kort tid, før du er i stand til at genoptage dine normale aktiviteter.

 

Kvalme eller synkebesvær - fx hos børn

Har du kvalme eller besvær med at synke tabletter kan det være en god idé at prøve Imodium Smelt, som har en frisk mintsmag, smelter på tungen og kan indtages uden vand. Den begynder at virke allerede inden for 1 time og er godkendt til behandling af både akut og kronisk diarré – også hos børn helt ned til 12 år.

 

Gode råd ved diarré

  • Tag et stoppende middel, så snart du mærker de første tegn på diarré, så du kommer dig hurtigere og undgår dehydrering.
  • Drik masser af væske, helst med mange kulhydrater (fx sodavand og juice) eller salt (fx suppe).
  • Lav en væskeerstatning af kogt vand tilsat 8 tsk. sukker og 1 tsk. salt pr. liter Smag evt. til med appelsinsaft.
  • Køb eventuelt en færdig væskeerstatning på apoteket.
  • Undgå mælk, indtil afføringen har været normal et døgns tid.
  • Spis så vidt muligt normalt – evt. fordelt på flere mindre måltider.

Har du brug for råd og vejleding omkring behandling af diarré, er du altid velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer på telefon eller mail.

 

Se hele Webapotekets udvalg af produkter mod diarré

 

 

1 TNS Gallup, September 2005, bax 3210, 18-65 år (intern undersøgelse).

 

Webapoteket, juni 2021