Din førstehjælp til sommerens huduheld – fra myggestik til solskoldning

Sommeren er fyldt med gode stunder – men også små uheld, der kan irritere huden. Kløende myggestik, skrammer fra sandaler, mødet med brændenælder eller lidt for mange timer i solen. Når uheldet er ude, handler det om at have de rette produkter ved hånden, så huden hurtigt kan blive beroliget og beskyttet.

Med Faaborg Pharmas Relief-serie får du en praktisk og effektiv løsning til hele familiens sommerhud – uanset om det er kløe, rifter eller rødme, der driller.

 

 

Sommerens små uheld kræver førstehjælp til huden

Solskoldning, brændenælder, brandmænd og myggestik – sommerens mange små uheld kræver, at du er forberedt. Du kan med fordel pakke en lille førstehjælpskasse med produkter, der kan lindre og beskytte huden.

Relief-serien fra Faaborg Pharma er netop udviklet med det formål. Den består af effektive førstehjælpsprodukter uden parfume, parabener eller farvestoffer – og er ideel at have med på farten, i sommerhuset eller i rejsekufferten.

 

 

Undgå myggestik – og vær forberedt, når de opstår

Du kan selv gøre meget for at undgå at blive stukket:

  • Undgå fugtige områder og vandløb, særligt i skumringen.
  • Dæk huden med lange ærmer og bukseben, når du færdes udendørs om aftenen.

Men sker det alligevel, er det vigtigt med hurtig lindring. Kløen opstår, fordi myggens spyt udløser en reaktion i huden, som giver hævelse, rødme og svie.

 

Relief-serien – nu med 20 % mere indhold

Relief-serien fra Faaborg Pharma er en populær løsning til sommerens små hudproblemer. Serien er netop blevet relanceret med 20 % ekstra i hver tube, så du får mere produkt til samme behov.

Produkter i serien:

  • Relief Green: Den nyeste creme i serien – udviklet til kløende myggestik. Indeholder syricalm, som dæmper kløe og rødme, og niacinamid (vitamin B3), som styrker hudens barriere. Cremen beroliger huden og genopbygger dens naturlige forsvar.

  • Relief Plus creme og Reflief Plus stick: Indeholder mepyramin (mepyramin maleat), som dæmper kløe og svie, og klorhexidin, der renser huden og kan forebygge infektion.

  • Relief repair creme: Til småskrammer, rifter og hudafskrabninger. Indeholder klorhexidin og vitamin B5, som understøtter heling og binder fugt.

  • Relief sunburn gel: Lindrer solskoldninger med kølende syricalm og helende vitamin B5. Velegnet efter en dag i solen.

 

 

Gør det nemt: saml din sommer-førstehjælpskasse

Serien fås som både creme, spray og stick – ideel til at tage med på farten, i tasken eller rejsekufferten. En god løsning til børnefamilien, der ønsker hurtig lindring ved håndens række – uanset om det gælder et myggestik, en hudafskrabning eller en solskoldning.

Se alle produkter fra relief her.

 

Har du spørgsmål om valg og anvendelse af produkter til myggestik eller sommerens små hudproblemer, er du altid velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer på Webapoteket for personlig rådgivning.

 

 

Webapoteket, senest opdateret marts 2025