Har du problemer med rød og irriteret hud i hudfolder?
Gnidninger mellem hudfolder kan være en særdeles smertefuld oplevelse. Problemet er kendt af mange og kaldes blandt fagfolk "intertrigo".
Intertrigo er en reaktion af betændelse i huden, som er opstået på grund af fugtdannelse, der hvor hud ligger mod hud. Det kan f.eks. være i lysken, i armhuler, under brysterne hos kvinder og i hudfolder generelt. Andre områder, hvor det kan opstå, er i albuen, i skridtet, mellem fingre og tæer. Hos børn ses intertrigo også i nakke- og halsfolderne.
Hvis huden først er blevet angrebet af intertrigo, er der ofte risiko for angreb af svampe og bakterier.
Intertrigo er en hyppig tilstand, som kan opstå i alle aldersgrupper.
Hvorfor får man intertrigo?
Intertrigo skyldes, som sagt først og fremmest friktion, dvs. hud, der gnider mod hud. I starten vil det ses som en let rødmen på huden. Senere bliver huden mere tydelig rød og irriteret. Huden begynder at væske og sprække og der kan forekomme skældannelse.
Intertrigo opstår ved, at fugtighed lukkes inde i de dybe hudfolder, hvor luftcirkulationen er begrænset.
Der kan være mange forskellige årsager til, at intertrigo opstår. Det kan blandt andet være:
- Overvægt
- Høj varme og fugtighed
- Diabetes
- Inkontinens
- Svedproblemer (hyperhidrosis)
- Tætte og snævre sko
Behandling og forebyggelse
Det er vigtigt at få behandlet en eventuelt infektion eller inflammation. Lægen vil vurdere, hvad den mest effektive behandling vil være her. Samtidig med behandlingen er det også vigtigt at forebygge at nye tilfælde af, at intertrigo opstår.
Du kan selv være opmærksom på at ændre en række områder:
- Minimér så vidt muligt hud-mod-hud-friktion
- Hold huden tør og ren i hudfolder
- Ved intertrigo under brysterne, anbefales det at anvende en god og støttende BH, som sikrer, at bryst og hud ikke gnider mod hinanden
- Undgå tøj af nylon eller syntetiske fibre, som kan virke fremmende på sved
- Husk at skifte tøj efter aktiviteter, der medfører, at du sveder.
Australian Bodycare Active Derm henvender sig netop til personer med rød og irriteret hud, her finder du f.eks. Active Derm Barrierecreme.