Influenza

Influenza er en infektion i de øvre luftveje. Sygdommen skyldes infektion med virus og er ofte set i vinterhalvåret. Læs mere om symptomer og lindring her. Læs særligt om influenza hos børn nederst i artiklen.

Hvad er influenza?

Er influenza en virus? Ja, influenza er en virusinfektion i de øvre luftveje med influenzavirus A, B eller i sjældnere tilfælde C. Influenza starter typisk med pludselig høj feber, kulderystelser, hovedpine, ondt i kroppen og en generel utilpashed og sygdomsfølelse i kroppen. Der kan senere i forløbet komme hoste, og nogle får ondt i halsen.

Influenzasymptomer:

• Pludselig feber (over 38°C)
• Kulderystelser
• Muskelømhed
• Hovedpine
• Generel sygdomsfornemmelse i kroppen
• Tør hoste
• Ondt i halsen

I nogle tilfælde kan man også opleve at få influenza med opkast og diarré. Ikke alle oplever at få alle symptomer, og du kan derfor også få influenza uden hoste.

Hvordan ved man, at man har influenza? Du behøver som udgangspunkt ikke at gå til lægen for at få afklaret, om du har fået influenza. Oplever du symptomer som beskrevet her, har du med stor sandsynlighed influenza, og din krop skal selv bekæmpe virussen.

Influenza eller forkølelse? Om du er snottet eller ej, kan hjælpe dig med at afgøre, om du har influenza eller blot er forkølet. Det er nemlig sjældent, at man bliver snottet, når man har influenza, hvorimod det er et klassisk symptom på forkølelse.

Læs mere om forkølelse her >>

Influenzasæson

Influenza florerer som oftest i vinterhalvåret fra december til marts. Derfor taler man gerne en om decideret influenzasæson. Hvorfor kommer influenza om vinteren? Det skyldes kort fortalt, at viruspartiklerne bliver mere levedygtige under de lavere temperaturer og den lavere luftfugtighed. De kan derfor overleve længere uden for menneskekroppen. Dette gælder luftvejsvirus generelt, og derfor er forkølelser også hyppigere om efteråret og vinteren. Som Forskerzonen pointerer, kan vores immunforsvar samtidig være lidt ringere i vintermånederne, hvilket også er med til at øge forekomsten af influenzatilfælde.

Influenza smitter

Influenza smitter gennem små dråber fra f.eks. host og nys. Smitte kan også sprede sig via overflader såsom dørhåndtag og andre flader, der berøres af mange personer. Som vi har lært under coronapandemien, er det derfor vigtigt med god håndhygiejne for at undgå smitte. Husk derfor grundig håndvask og evt. håndsprit i perioder med megen influenzasmitte, eller hvis dine nærmeste er blevet syge.

Har du fået influenza, kan du smitte andre, fra du mærker de første symptomer og de næste 3-4 dage af sygdommen. Dog kan du først være rimelig sikker på ikke at smitte længere, når du har været symptomfri og følt dig rask i et døgn.

Fra man bliver smittet, til man mærker de første symptomer, går der et par dage - og i nogle tilfælde op til en uge. Det er denne mellemliggende periode, man også kalder inkubationstid.

Hvor lang tid er man syg med influenza?

I de fleste tilfælde er varigheden af influenza 4-5 dage med sygdom, hvor du højst sandsynligt er sengeliggende og har brug for at hvile og sove meget. Herefter er det almindeligt set, at du de efterfølgende 1-2 uger oplever ekstra træthed og nedsat fysisk formåen.

Influenza kan give mere komplicerede forløb hos personer over 65 år eller hos personer med sygdomme, som påvirker immunforsvaret. I disse tilfælde kan der opstå lungebetændelse med bakterier eller en forværring af i forvejen eksisterende sygdomme, som f.eks. diabetes eller hjertekarsygdomme.

Influenza som gravid

Er influenza farligt for gravide? Ikke nødvendigvis, men på en måde, ja. Hvis du er gravid, har du nemlig øget risiko for at få komplikationer, hvis du bliver smittet med influenza. Gravide i 2. og 3. trimester bliver derfor tilbudt gratis vaccine hvert år fra den 1. oktober til den 28. februar.

Har du en kronisk sygdom, kan du som gravid også blive vaccineret gratis i 1. trimester.

Vaccinen beskytter selvfølgelig den gravide, men også det ufødte barn.

Influenzavaccination

Man kan godt blive vaccineret mod influenza, men det er ikke så simpelt, som med vaccination mod mange andre sygdomme. Sygdomsbetegnelsen influenza dækker nemlig over en bred vifte af varianter af influenzavirus - f.eks. influenza A-vira og influenza B-vira.

Influenzavirus er ikke én statisk virus, men en familie af vira, hvoraf det løbende ændrer sig, hvilken der dominerer, og nye typer opstår. Derfor udvikles der hvert år en ny vaccine. Vaccinen udvikles ud fra, hvilke vira, verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, der kommer til at florere den kommende influenzasæson. Eftersom influenzavirus ændrer sig løbende, er det nødvendigt at blive vaccineret hvert år.

Hvem anbefales influenza vaccine?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer i særlige risikogrupper bliver vaccineret. Det skyldes, at sygdommen for nogle kan blive alvorlig og udvikle sig til at blive livstruende. I Danmark tilbydes følgende grupper af personer derfor gratis vaccine hver år fra den 1. oktober til den 15. januar. Se hele den udførlige liste på Sundhedsstyrelsens side her.

• Personer over 65 år
• Personer med en kronisk sygdom eller som på anden vis er i særlig risiko
• Gravide i 2. og 3. trimester

I år (2022) anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale samt børn fra 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.

Behandling af influenza

Influenza er en virus, og sygdommen kan derfor ikke bekæmpes med antibiotika. Antibiotika virker nemlig kun mod bakterier. Antibiotika gives kun i tilfælde, hvor der samtidig med influenzainfektionen er opstået eksempelvis lungebetændelse med bakterier.

Lindring af symptomer
Til gengæld kan du hjælpe din krop ved at give den de bedste forudsætninger for at blive rask. Sørg for at hvile og give din krop ro. Har du feber, så husk at drikke en masse væske.

Du kan lindre dine symptomer, som f.eks. hovedpine, ondt i halsen og feber. Det forkorter ikke sygdomsperioden, men det kan gøre sygedagene lettere at komme igennem.

• Giv din krop ro og hvile
• Drik rigeligt væske
• Tag evt. paracetamol (f.eks. Panodil eller Pamol), som virker febernedsættende og smertestillende på lette smerter som hovedpine og muskel- og ledsmerter
• Ondt i halsen kan lindres med sugetabletter (f.eks. Strepsils eller Zyx)

Køb smertestillende midler i håndkøb her >>

Køb midler mod ondt i halsen her >>

Influenza hos børn

Børn har tendens til at blive ramt af influenza oftere end voksne, fordi de har sværere ved at holde en god håndhygiejne. Langt de fleste børn, der får influenza, får et mildt og ukompliceret forløb.

Risikoen for komplikationer er størst hos små børn under 2 år, og særligt hos babyer under 6 måneder. Ligesom hos voksne gælder det også hos børn, at kroniske sygdomme og et nedsat immunforsvar øger risikoen for et mere alvorligt forløb. Børn i risikogruppen bliver tilbudt influenzavaccine. Man vaccinerer ikke børn under 6 måneder, men de er beskyttet af moderens antistoffer. Dette er blandt andet en af grundene til, at gravide tilbydes vaccination i 2. og 3. trimester.

Børn med influenza får gerne høj feber den første uges tid. Sørg for at barnet ikke får det for varmt - tag tøjet af barnet, hold hjemmet køligt og skift evt. dynen ud med et tæppe eller blot et dynebetræk. Det er almindeligt, at appetitten bliver mindre, men fokuser gerne på at barnet får rigeligt med væske. Tilbyd bryst og flaske ofte til de helt små, og lad de lidt større børn få saftevand, vand, mælk eller (sodavands)is.

Febernedsættende og smertestillende håndkøbsmedicin, som f.eks. Panodil Junior, kan virke lindrende og dermed måske hjælpe med at øge appetitten. Ligesom hos voksne gælder det, at det blot virker som lindring på symptomerne, men ikke forkorter sygdomsperioden.

• Sørg for at barnet ikke får det for varmt ved feber
• Giv barnet mulighed for at hvile sig og sove mere end normalt
• Tilbyd barnet rigeligt med væske, gerne sukkerholdig væske
• Giv evt. febernedsættende og smertestillende medicin

Kontakt lægen hvis:

• dit barn er meget medtaget, du har svært ved at få kontakt eller ikke kan trøste det
• vejrtrækningen er påvirket og/eller der er sejt slim, som er svært at hoste op
• barnet tisser sparsomt og/eller ikke vil drikke noget i over en halv dag og/eller kaster hyppigt op
• der er røde pletter på huden, som ikke forsvinder, når du trykker et glas mod huden
• du er bekymret for dit barn

Mere om sygdom hos børn:
Mellemørebetændelse >>
Børneorm >>

Webapoteket, juli 2022