Laktoseintolerans - giver mejeriprodukter problemer med maven?

Den mest almindelige fødevareintolerance i den vestlige verden er laktoseintolerans. I de nordiske lande døjer 5-10% med det. Laktose intolerance kommer oftest til udtryk via fordøjelsesproblemer, der opstår, når mælkeprodukter bliver indtaget.

 

Laktoseintolerans: Hvad er årsagen?

Der kan være to hovedårsager til laktose intolerance:

  • Genetisk primær laktose intolerance skyldes, at mange mennesker mister evnen til at fordøje mælkeprodukter med alderen. Derfor er det oftere voksne, der oplever problemer med mejeriprodukter.
  • Sekundær laktose intolerance skyldes skader på tarmsystemet, f.eks. på grund af medicin eller sygdom. Denne laktose intolerance går normalt over, så snart tarmene fungerer optimalt igen.

     

Hvad sker der i tarmen?

Mejeriprodukter indeholder laktose (også kaldet mælkesukker). Enzymet Lactase er ansvarlig for at omsætte laktose i tyndtarmen. Lactase opdeler laktose i glukose og galaktose, hvorefter de passerer gennem tarmens væg ind i blodbanerne. Hvis der indtages mere laktose, end der kan nedbrydes i tyndtarmen, vil ufordøjet mælkesukker passere ind i tyktarmen. Her vil tarmbakterier omdanne laktose til gasser, som giver gener.

 

Hvad er typiske symptomer på laktoseintolerans?

Fysiske reaktioner – især fordøjelsesproblemer – er almindelige indikationer, når man lider af laktose intolerance. Det kan være symptomer som tarmluft, diarré, krampelignede mavesmerter og følelsen af mæthed.

  • Luft i maven
  • Diarré
  • Krampelignende mavesmerter
  • Følelsen af mæthed

 

Hvordan håndteres laktoseintolerans?

En diæt med lavt indhold af laktose, eller som er helt laktose-fri, anbefaleles. Det er en mulighed at benytte laktose-frie alternativer til mejeriprodukterne, som f.eks. sojamælk, mandelmælk eller goudaost. Det anbefales desuden, at man sikrer sit kalciumindtag med andre madvarer som bønner og nødder.

En anden mulighed er at indtage enzymet laktase via et kosttilskud.

Vær opmærksom på at kosttilskud med laktase har forskellig styrke, og det derfor er forskelligt, hvor meget laktose en kapsel kan nedbryde. Styrken måles i FCC og står på pakken. F.eks. kan en kapsel med 17.500 FCC laktase nedbryde, hvad der svarer til ½ liter mælk.

Laktase bør tages umiddelbart før indtag af fødevarer, der indeholder laktose.

 

Der er forskel på laktoseintolerance og mælkeallergi

Det er vigtigt at tage kontakt til en læge for at få stillet den præcise diagnose. Ofte forveksles laktose-intolerance og mælkeallergi da begge tilstande er relateret til mælk. Dog skal de to tilstande behandles forskelligt.

Forskellen på de to tilstande er, at en mælkeallergiker ikke kan tåle mælkeprotein, mens laktoseintolerante ikke tåler mælkesukker. Mælkeallergikere oplever ofte symptomer som hududslæt, vejrtrækningsproblemer og forstoppelse.

 

Laktose i lægemidler - hvad skal du vide?

Vidste du, at laktose er et almindeligt hjælpestof i lægemidler? Faktisk indeholder omkring 20-25 % af receptpligtige lægemidler og cirka 5 % af håndkøbsmedicin laktose. Det kan derfor virke besværligt at finde præparater, der er helt fri for laktose.

For de fleste mennesker udgør den mængde laktose, du indtager via medicin, ikke et problem – den er typisk for lav til at udløse symptomer. Det betyder, at det som regel ikke er nødvendigt at vælge et lægemiddel udelukkende ud fra laktoseindholdet.

Der findes dog situationer, hvor det kan være en fordel at undgå laktose. Hvis du har en dokumenteret laktoseintolerance, allergi eller er særligt følsom overfor laktose, kan du med fordel vælge et laktosefrit alternativ.

Det er muligt at finde oplysninger om lægemidlers laktoseindhold på pro.medicin under hjælpestoffer. Hvis det ikke er anført, kan du også tjekke produktresuméet for det pågældende lægemiddel for at sikre, at lægemidlet ikke indeholder laktose.

 

Har du ofte problemer med maven, når du har spist? Læs vores artikel om fødevareintolerance her.

 

 

Af farmakonom Pia V., senest opdateret februar 2025