Nervesmerter

Hvad er neuropatiske smerter?

Nervesmerter, også kaldet neuropatiske smerter, er en type af smerter, som opstår ved skade eller sygdom i selve nervesystemet. Det betyder, at nerverne kan sende tilfældige smertesignaler til hjernen, som gør, at man mærker smerter i områder, som egentlig ikke er blevet skadet. Nervesmerter kan også opstå, hvis nerverne er blevet mere følsomme. Det medfører, at hjernen opfatter nogle signaler mere smertefulde end normalt, og denne mekanisme omtales som central sensibilisering.

• Smerter som opstår som følge af skade eller sygdom i selve nervesystemet.
• Nerverne kan sende tilfældige smertesignaler til hjernen, således at man mærker smerter i områder, som egentlig ikke er blevet skadet.
• Nervesmerter kan også opstå, hvis nerverne er blevet mere følsomme.

Hos nogle opstår smerterne lige efter, at skaden er sket, hos andre mærkes smerterne først flere måneder efter. Der er forskellige årsager til, hvorfor nervesmerter opstår, og det er vigtigt at finde ud af hvilken type nervesmerter, der er tale om for at kunne tilrettelægge den korrekte behandling.

Hvordan føles nervesmerter?

Nervesmerter adskiller sig fra symptomerne ved andre typer af smerter, idet de ofte beskrives som stikkende, prikkende, skærende eller jagende (som elektriske stød).

• Stikkende, prikkende, skærende eller jagende smerter.

Hos nogle personer kan nervesmerter også medføre en smertereaktion på stimuli, som normalt ikke føles smertefuldt. Det kaldet allodyni, og kan opstå ved f.eks. kulde eller ved almindelige berøringer på huden.

Nervesmerter bliver ofte forværret ved tilstedeværelse af sygdom eller stress.

Smerten føles ofte i de områder, hvor følesansen er blevet ændret grundet skade eller sygdom. Hvis nervesmerterne er opstået efter en blodprop i hjernen, vil smerterne ofte mærkes i den ene side af kroppen, mens nervesmerter grundet diabetes f.eks. mest mærkes i fødderne.

To typer af nervesmerter

Nervesmerter kan opdeles i to grupper alt efter hvilke sygdomme eller skader, der forårsager smerterne:

• Centrale nervesmerter - nerver i rygmarven og hjernen.
• Perifere nervesmerter - nerver fra hjernen og rygmarven ud til resten af kroppen.

Centrale nervesmerter

Centrale nervesmerter opstår efter skade på hjernen eller rygmarv som følge af f.eks. blødninger eller blodpropper i hjernen eller sklerose.

Perifere nervesmerter

Perifere nervesmerter opstår ofte som fantomsmerter efter operationer og amputationer. De kan også opstå efter en ulykke, f.eks. et trafikuheld, en diskusprolaps eller efter helvedesild. Nervesmerter kan også ses i forbindelse med sygdomme som diabetes eller HIV og AIDS.

Kræftpatienter oplever også ofte nervesmerter, både grundet sygdommen i sig selv, men også som en bivirkning til strålebehandling eller kemoterapi.

Nervesmerter er ofte kroniske

I de fleste tilfælde er nervesmerterne kroniske og adskiller sig fra akutte smerter ved bland andet varigheden og oplevelsen af smerterne. Kroniske smerter kendetegnes ved:

• Varighed over 6 måneder.
• Skaden kan være behandlet, men smerterne mærkes stadig.

Selvom forskellige behandlinger kan have en effekt på smerterne, forsvinder de aldrig helt, og mange med kroniske smerter oplever søvnløshed. Derfor er fokus ofte at finde ud af, hvordan smerterne kan lindres under søvn.

Udover den fysiske smerte oplever mange med kroniske smerter også nedsat arbejdsevne, øget træthed og begrænset fysisk aktivitet, som alle er faktorer, der kan påvirke den enkelte både psykisk og socialt.

Behandling af nervesmerter

I nogle tilfælde kan den opståede skade eller sygdom i nervesystemet behandles, men oftest er behandlingen rettet mod lindring af symptomerne.

Medicinsk behandling

Almindeligt smertestillende medicin anvendes sjældent til behandling af nervesmerter, da det i lav grad har en virkning på smerterne. I stedet anvendes ofte medicin, der har depression eller epilepsi som sin primære indikation.

Lægemidler mod depression har til formål at øge mængden af signalstoffer i nervesystemet. Det sker ved at forhindre, at signalstofferne fjernes fra området mellem nervecellerne, og dette kan nedsætte følelsen af smerterne. Lægemidlerne mod epilepsi har den virkning, at de stabiliserer nervecellerne og forhindrer overførsel af smerteimpulser til hjernen. Det vil sige, at begge typer af lægemidler har til formål at hæmme impulserne, som forårsager smerterne.

Medicin mod depression og epilepsi er receptpligtigt og kræver derfor en lægelig vurdering. Valg af medicin til behandling af nervesmerterne afhænger af individuelle forhold, f.eks. om der er tale om perifere eller centrale nervesmerter, om man allerede er i behandling for en anden diagnose.

Anden behandling end medicinsk behandling

I nogle tilfælde kan man have gavn af andre alternativer end medicinsk behandling. For nogle kan terapeutisk træning i form af fysioterapi eller ergoterapi have en positiv effekt, hvis de neuropatiske smerter forårsager funktionsbegrænsninger. Ved andre teknikker f.eks. kognitiv terapi er fokus i stedet at påvirke opfattelsen af smerten og på den måde få den til at fylde mindre.

• Fysioterapi
• Ergoterapi
• Kognitiv terapi

Selvhjælpsstrategier og livsstilsændringer

En god idé er at være opmærksom på, om bestemte faktorer forværrer smerten. Nogle oplever f.eks., at smerterne bliver mere kraftige ved kulde eller i stressede situationer. Derudover er det også vigtigt at sørge for en regelmæssig søvn. For nogle handler det også om at finde ud af hvilke faktorer, der lindrer smerter. Det kan være f.eks. varme eller motion.

Webapoteket, april 2024