Undgå mavegener i juleferien
Læs her, hvad du kan gøre for at holde maven i balance over julen. Skulle du alligevel blive ramt af mavegener, guider vores farmakonomer dig her igennem junglen af lægemidler mod halsbrand, forstoppelse og diarré.
Flæskesteg, and, snaps og sovs… Lækre julesager som tilberedes med præcision og nydes med glæde. Når mætheden rammer, kan den dog ofte være ledsaget af ubehag, halsbrand, sure opstød og oppustet mave. Det skyldes, at fed, proteinholdig mad og alkohol fremmer udskillelsen af mavesyre, og samtidig giver en langsommere tømning af mavesækken.
Når mavesyren brænder
Oplever du symptomer som halsbrand og sure opstød, er der heldigvis produkter som kan hjælpe med at tage de værste gener. Tyggetabletter som Balancid Novum kan hjælpe med at tage de værste gener, når maven svier og brænder.
En god fordøjelse handler i bund og grund om tarmens bevægelser. Fedt hæmmer tarmens bevægelser, og det kan skabe forstoppelse. Derfor er det en god idé at hjælpe tarmene på vej med motion og fiberrig kost. Fiberrig kost er bl.a. rugbrød, havregryn og grøntsager.
Se flere produkter mod halsbrand og sure opstød her >>
3 gode råd til en sund julemave
- Drik gerne 1½-2 liter vand om dagen. Dit fordøjelsessystem har brug for vand til at blødgøre indholdet i din mave.
- Gå en tur, tag cyklen eller dyrk noget andet motion, som du godt kan lide. Motion nedsætter nemlig risikoen for forstoppelse.
- Tænk over at få spist fiberrig kost i løbet af dagen. Fibre er nøglen til sunde og glade tarme.
Andre gode råd, som du med fordel kan følge
- Vær forsigtig med kaffe
- Undgå sene måltider og mad der er meget krydret
- Undgå tætsiddende tøj
- Vågner du om natten med mavegener, kan det gøre godt at hæve hovedenden af din seng - evt. med et par klodser under sengebenene
- Husk at julens fede måltider ikke skal fortsætte helt til påske 😉
Når du bliver forstoppet og oppustet
Går maven i stå, er det en god ide at følgende ovenstående råd, men i visse tilfælde kan der være brug for et afføringsmiddel - og her findes der forskellige løsninger.
Kosttilskud med fibre kan hjælpe maven i gang, og vil for de fleste være en virksom løsning. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser og hjælper til at afføringen bliver blød.
Forstoppelse kan dog kræve hurtig lindring, og her anbefaler vi et lavement, som er små rektaltuber til indføring i endetarmen. Et lavement virker lokalt i endetarmen indenfor 15 minutter. Vi anbefaler Microlax, når afføringen sidder fast som en prop i enden.
Er der tale om forstoppelse i perioder, og det er udelukket, at det skyldes sygdom, anbefales det at bruge afføringsmidler, der virker på tarmindholdet. Lægemidlet Movicol binder vand i tarmen og blødgør på den måde afføringen, så det er nemmere at komme på toilettet.
Oppustet mave: Luft i maven er naturligt og et helt almindeligt fænomen. Du kan opleve det i juletiden, hvis du spiser mere end normalt. Spis derfor langsommere, tyg maden grundigt og spis mindre, så er du godt på vej. Husk; det er helt naturligt at skulle af med luften – vi prutter i gennemsnit 10 gange om dagen.
Lægemidlet Imogas kan afhjælpe luft i maven. Imogas findes i tablet-form og er derfor let at have med i tasken eller inderlommen.
Er der tale om både oppustethed og diarré, kan du have gavn af Imodium Plus. Midlet kan anvendes kortvarigt, når diarréen er ledsaget af meget luft i maven og mavekneb.
Se hele udvalget af midler mod forstoppelse her >>
Webapoteket, december 2021