Abblo Ægløsningstest
Anvendelse
- LH-ægløsningstesten (engangstesten) kan hjælpe med at detektere ægløsning.
Virknings mekanisme
- Ægløsning er frigivelsen af et æg fra æggestokkene. Ægget passerer ind i æggelederen, hvor der gøres klar til befrugtning. For at blive gravid skal ægget befrugtes med sæd inden for 24 timer af frigivelsen. Umiddelbart inden ægløsning, producerer kroppen en stor mængde luteiniseringshormon (LH), som udløser frigivelsen af et befrugtningsdygtigt æg fra æggestokkene. Forøgede LH-niveauer optræder typisk i midten af menstruationscyklussen.
- LH-ægløsningstesten (engangstesten) er et komplet system, der kan hjælpe med at forudsige ægløsningstidspunktet og dermed den optimale befrugtningsperiode. Det er i løbet af den optimale befrugtningsperiode, at det er mest sandsynligt at blive gravid.
- LH-ægløsningstesten (engangstesten) detekterer forøgede LH-niveauer i urin, hvilket signalerer, at en ægløsning er sandsynlig inden for de næste 24-36 timer. Testen benytter en kombination af antistoffer, herunder et monoklonalt LH-antistof, til at foretage selektiv detektion af forhøjede LH-niveauer.
- Vigtigt: Forøgede LH-niveauer og ægløsning optræder muligvis ikke i løbet af alle menstruationscyklusser.
Nøjagtighed af testen
Detektionsgrænse
- Detektionsmålegrænsen er: 40 mIU/ml eller derover.
Krydsreaktion
- Medicin, der indeholder hCG eller LH, kan have indvirkning på testresultatet og bør derfor ikke tages samtidig med brug af LH-ægløsningstesten (engangstesten). Derudover vil testen ikke fungere korrekt på kvinder, som er gravide, i overgangsalderen eller som tager p-piller.
- Smertestillende medicin, antibiotika og andre almindelige lægemidler forventes ikke at have en indvirkning på testresultatet.
- Der er ikke krydsreaktion til hCG (10.000 mIU/mL), FSH (1000mIU/mL) og TSH (1000 mIU/mL).
Før du anvender produktet
Der er risiko for falske-positive resultater hvis:
- Den første morgenurin bruges, fordi den er meget koncentreret. For at få det bedste resultat bør urinprøven tages på omtrent samme tidspunkt hver dag.
- Du aflæser resultatet, efter at der er gået 10 minutter. Dette skyldes, at negative resultater senere kan fremstå som en utydelig, anden farvekodet linje pga. fordampningen fra testlinjen. Kassér derfor testen, når du har aflæst resultatet inden for tidsrammen.
Andre oplysninger:
- Spørgsmål: Kan jeg bruge LH-ægløsningstesten til at undgå at blive gravid? Nej. Denne test bør ikke benyttes som en form for prævention.
- Spørgsmål: Har alkohol eller almindelige lægemidler indvirkning på testen? Nej, men du bør kontakte din egen læge, hvis du er i hormonbehandling. Nylig brug af p-piller, amning eller graviditet kan også have indvirkning på testresultatet.
- Spørgsmål: Vil den mængde væske, jeg drikker, have indvirkning på resultatet? Et højt væskeindtag før urinprøvetagning vil fortynde hormonet i din urin. Vi anbefaler, at du begrænser dit væskeindtag ca. 2 timer, før du tager en urinprøve.
- Spørgsmål: Hvis jeg har fået et positivt resultat, hvornår er så det bedste tidspunkt at have samleje? Ægløsning er sandsynlig inden for 24-36 timer. Dette er den optimale befrugtningsperiode. Samleje inden for denne tidsramme tilrådes.
- Spørgsmål: Jeg har fået et positivt resultat og har haft samleje i løbet af den optimale befrugtningsperiode, men jeg er ikke blevet gravid. Hvad skal jeg gøre? Der er mange faktorer, der kan påvirke din evne til at blive gravid. Det kan tage normale sunde par mange måneder at blive gravide. Ofte kan det være nødvendigt at bruge test i 3-4 måneder, før graviditeten bliver en realitet. Hvis du ikke er blevet gravid efter 3-4 måneder, bør du og din partner kontakte egen læge.
Hvornår kan du teste
- Find frem til den specifikke dag, hvor du skal påbegynde urinprøvetagning, vha. "Diagram over starttidspunkter for urinprøvetagning", som findes i indlægssedlen.
- Vi anbefaler ikke at bruge den første morgenurin, fordi den er koncentreret og kan resultere i et falsk positivt resultat. Ethvert andet tidspunkt på dagen er velegnet. For at få det bedste resultat bør urinprøven tages på omtrent samme tidspunkt hver dag.
Sådan anvender du produktet
Brugsvejledning - STARTTIDSPUNKTER FOR URINPRØVETAGNING
Testen udføres ved at væde en teststrimmel med urin, hvorefter analyseresultatet kan aflæses vha. de farvekodede linjer.
Dette sæt indeholder 5 stk. test, hvilket giver dig mulighed for at teste over flere dage og på den måde finde frem til din optimale befrugtningsperiode. Beregn det optimale tidspunkt for urinprøvetagning vha. diagrammet i indlægsedlen.
1. Beregn først din menstruationscykluslængde. Din menstruationscykluslængde er antal dage fra første dag i din menstruation (menstruationsblødning) til sidste dag, før næste menstruation starter.
2. Beregn derefter antal Tælle frem-dage efter menstruation, hvor du skal påbegynde urinprøvetagning. Beregn menstruationscykluslængden i den første række i nedenstående diagram, og aflæs det overensstemmende tal i den anden række. Dette er det antal dage efter din menstruation, hvor du skal påbegynde urinprøvetagning.
3. Se Eksempel og Kalendereksempel i Abblos indlægsedel, hvis du har brug for hjælp til beregning af, hvilken dag du skal påbegynde urinprøvetagning. Den første morgenurin må IKKE benyttes til LH-analyse. For at få det bedste resultat bør urinprøven tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. Reducér væskeindtaget ca. 2 timer før urinprøvetagning.
Diagram over starttidspunkter for urinprøvetagning
Cyklus længde | Tælle frem-dage | |
---|---|---|
21 | 6 | |
22 | 6 | |
23 | 7 | |
24 | 7 | |
25 | 8 | |
26 | 9 | |
27 | 10 | |
28 | 11 | |
29 | 12 | |
30 | 13 | |
31 | 14 | |
32 | 15 | |
33 | 16 | |
34 | 17 | |
35 | 18 | |
36 | 19 | |
37 | 20 | |
38 | 21 | |
39 | 22 | |
40 | 22 | |
Brugsvejledning
Find frem til den dag, hvor du skal påbegynde urinprøvetagning, vha. "Diagram over starttidspunkter for urinprøvetagning.
1. Sørg for, at posen med engangstesten er opvarmet til rumtemperatur, før den åbnes. Tag engangstesten ud af den forseglede pose, og tag den i brug inden for 1 time.
2. Fjern hætten, og placér den over tommelfingergrebet. (Se illustrationen i Abblos indlægseddel).
3. Grib fat om tommelfingergrebet på engangstesten med den blottede vædespids pegende nedad, og før den direkte ned i urinprøven i mindst 10-15 sekunder, indtil den er helt gennemvædet. (Se illustrationen)
BEMÆRK: Undlad at urinere på resultatvinduet: Hvis du foretrækker det, kan du vælge at urinere i en ren og tør beholder og derefter dyppe engangstestens vædespids i urinen i mindst 10-15 sekunder.
4. Når engangstesten er fjernet fra urinen, skal du straks sætte hætten over vædespidsen, placere engangstesten på en plan overflade med resultatvinduet opad og derefter starte timeren.
5. Når testen begynder at virke, lægger du måske mærke til en lys farvestribe, der bevæger sig på tværs af resultatvinduet. Aflæs resultatet efter 3 minutter. Hvis resultatet ikke vises, skal du vente endnu 1 minut. Undlad at vente med at aflæse resultatet, til der er gået 10 minutter.
Aflæsning af resultatet
Validt / gyldigt resultat
- To farvekodede linjer vises, og linjen i testlinjeområdet er den samme som eller mørkere end linjen i kontrollinjeområdet. Dette indicerer, at du sandsynligvis vil få ægløsning i løbet af 24-36 timer.
Negativt resultat
- To farvekodede linjer vises, men linjen i testlinjeområdet er lysere end linjen i kontrollinjeområdet, eller der vises ingen linje i testlinjeområdet. Dette indicerer, at der ikke er blevet detekteret forøgede LH-niveauer, og at daglig urinprøvetagning bør fortsætte.
Invalidt / ugyldigt resultat
- Resultatet er ugyldigt, hvis ingen farvekodede linjer vises i kontrollinjeområdet, også selvom der vises en linje i testlinjeområdet. Du bør gentage proceduren med en ny test.
Råd og tips til ABBLO Ægløsningstest
Find flere tests fra ABBLO
- ABBLO Tidlig Graviditetstest - anvendes i et meget tidligt stadie. Kan bruges selvom din menstruation kun er nært forestående.
- ABBLO Graviditetstest - kan måle for graviditet 13 dage efter æget er befrugtet.
- ABBLO Urinvejsinfektiontest
Opbevaring og holdbarhed.
- Opbevares utilgængeligt for børn
- Må ikke anvendes efter sidste anvendelsesdato, som er påtrykt alufolieposen.
- Opbevares på et tørt sted (2-30°C).
- Må ikke fryses.
- Må ikke benyttes, hvis alufolieposen er revnet eller beskadiget.
- Beregnet til in vitro-diagnostik. Må ikke indtages oralt.
- Alufolieposen med engangstesten må ikke åbnes, før du er klar til at udføre testen.
- Den brugte engangstest skal bortskaffes iht. Lokale regulativer.
Pakningsindhold
Pakningen består af:
- 5 stk. folieposer med stavtest.
- Ægløsningskalender.
- Indlægsseddel på dansk, norsk og svensk.
- Menstruationscyklus længde tabelberegner.
Du skal selv have:
- Prøvetagningsbeholder
- Timer.
Abblo Ægløsningstest indeholder:
- 5 stk. folieposer med stavtest
- Indlægsseddel på dansk, norsk og svensk.
- Ægløsningskalender
- Menstruationscyklus længde tabelberegner