Ansigtsmasker

Ansigtsmasker

Ansigtsmasker er en effektiv måde at forkæle din hud på og tilføre den ekstra pleje. De er formuleret med koncentrerede ingredienser, som renser, fugter eller eksfolierer huden i dybden. Ved regelmæssig brug kan ansigtsmasker hjælpe med at forbedre hudens udseende og sundhed, så den fremstår frisk og strålende. Uanset din hudtype og specifikke behov findes der en ansigtsmaske, som kan give din hud den optimale pleje og beskyttelse.

Inden du anvender en ansigtsmaske, er det vigtigt at rense huden, så den er helt ren. Dette sikrer, at huden er bedst modtagelig over for de ingredienser, ansigtsmasken indeholder. Det kan også være en god ide at skrubbe eller peele huden inden påføring af en ansigtsmaske, da du fjerner de døde hudceller i ansigtet, og huden derved bedre kan absorbere ansigtsmasken.

Find ansigtsrens her.



Sådan vælger du den rigtige ansigtsmaske

Alt efter din hudtype og behov, findes der forskellige typer af ansigtsmasker. Den samme hudtype kan dog godt anvende flere forskellige typer af ansigtsmasker.

  • Ønsker du glød og udstråling, kan det være en god ide at anvende peeling- og fugtmasker. En peelingmaske hjælper med at fjerne døde hudceller, og en fugtmaske hjælper med at holde på fugten samt tilføre fugt til huden.

  • Har du problemer med tør hud, kan en natmaske være en god ide. En natmaske sidder på hele natten, og ingredienserne får lov til at arbejde i længere tid, hvilket giver en dybdegående pleje.

  • Til uren hud kan det være en god ide at anvende dybderensende ler- eller muddermasker. De hjælper med at rense tilstoppede porer og balancere produktionen af talg. Efterfølgende kan en fugtmaske være en god ide for at opretholde et normalt fugtniveau i huden.


Typer af ansigtsmasker og deres funktioner

Der findes mange forskellige typer af ansigtsmasker, der hver især er målrettet specielle behov. Nogle er fugtgivende, mens andre er med til at reducere tilstoppede porer og urenheder.

  • Mudder- og lermasker er oftest målrettet en fedtet eller kombineret hud. En mudder- eller lermaske hjælper med at rense tilstoppede porer, samt balancere produktionen af talg. Desuden kan en mudder- eller lermaske hjælpe med at reducere forekomsten af urenheder.

  • Fugtmasker kan bruges af alle hudtyper. De er med til at pleje huden og tilføre dybdegående fugt. En fugtmaske kan desuden hjælpe med at reducere fine linjer.

  • Skrubbemasker indeholder små skrubbekorn, der skånsomt eksfolierer huden. Skrubbekornene hjælper med at fjerne døde hudceller og forbedrer hudens glød.

  • Peel-off masker er med til at fjerne urenheder og reducere tilstoppede porer. En peel-off maske skal tørre ind på huden og derefter trækkes af.

  • Peelingmasker er ikke det samme som skrubbemasker eller peel-off masker. En peelingmaske indholder typisk AHA- eller BHA-syrer, der kemisk eksfolierer huden. En peelingmaske hjælper med at fjerne døde hudceller, samtidig med at den reducerer produktionen af talg og giver glød til huden.

  • Sheet masker er engangsmasker beriget med serum. Der findes sheet masker til flere forskellige behov, alt efter om masken skal være fugtgivende, rensende eller virke opstrammende.


Anvendelse og hyppighed

Alt efter typen af ansigtsmaske er der forskel på, hvor ofte du bør anvende den. En god huskeregel er, at ansigtsmasker kun bør anvendes en til to gange om ugen. Det er vigtigt at påføre ansigtsmasken på ren, nyvasket hud, og du bør følge produktets anvisninger nøje for at opnå den optimale effekt af ansigtsmasken.



Rækkefølge og kombination af masker

Ønsker du at bruge flere typer af ansigtsmasker, er det vigtigt at anvende dem i den korrekte rækkefølge. Det er en god ide at anvende rensende ansigtsmasker, enten mudder- eller lermaske, skrubbemaske eller peelingmaske først, og derefter anvende en fugtgivende maske som det sidste.



Rådgivning hos Webapoteket

Har du spørgsmål til korrekt anvendelse eller typer af ansigtsmasker, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale for personlig vejledning. Vi sidder klar via telefon, chat eller mail.