Klubkunde betingelser
”Hjemmesiden” henviser i det følgende til webapoteket.dk. Se detaljer omkring virksomheden i vores handelsbetingelser.
- Som klubkunde får du 10% rabat i forhold til normalprisen på tusindvis af udvalgte varer (gælder ikke i forvejen nedsatte varer, varer mærket med ’Altid Lav Pris’, Volumen køb samt håndkøbslægemidler, receptmedicin og modermælkserstatning). Priserne på varerne ændrer sig, når du er logget ind på din profil. Er en vare nedsat med mere end 10% på Hjemmesiden, får du varen til den pris, som du kan se på Hjemmesiden, når du er logget ind. Man kan oprette sig som klubkunde, når man handler som privatperson, ikke hvis man handler på vegne af en virksomhed eller institution.
- Adgang til eksklusive kampagner kun for klubmedlemmer
- Fri fragt til DAO pakkeshop ved køb over 249 kr. og fordelagtige priser på andre fragtmuligheder. Se mulighederne her
- Hjemmelevering med DAO for kun 10 kr. ved køb over 249 kr.
- Adgang til din købshistorik
- Det er en forudsætning for at få klubrabat og øvrige fordele, at du modtager vores nyhedsbrev, som du giver samtykke til ved oprettelse som klubkunde. Framelder du dig nyhedsbrevet eller kan dette ikke leveres over en længere periode (eksempelvis fordi din mailadresse ’hardbouncer’) udmeldes du automatisk af kundeklubben og din adgang til ovenstående fordele forsvinder. Såfremt du ikke har åbnet en nyhedsmail fra os i mere end 7 måneder, forbeholder vi os retten til at henvende os og spørge om din fortsatte interesse i at være klubkunde. Modtager vi ikke din tilkendegivelse af en fortsat interesse (tilkendegivelse gives ved blot at åbne en mail) vil du blive udmeldt af kundeklubben. Dette gøres dels for at sikre din fortsatte interesse og dels er det nødvendigt for at vores mailudsendelser ikke risikerer at blive betragtet som spam af modtagende mailsystemer
Ændringer i klubkunde betingelser
Vi forbeholder os ret til at ændre Klubkunde betingelserne, herunder de tilknyttede fordele, priser og rabatter.
Væsentlige ændringer af medlemskabet vil blive meddelt skriftligt på den oplyste e-mail med en måneds varsel. Vi opfordrer dig derfor til at holde dine kontaktoplysninger på din kundeprofil ajourført. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, må du opsige dit medlemskab før ændringerne træder i kraft.
Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan gennemføres uden forudgående varsel.
Opdateret 5. november 2024