Forstoppelse er noget, mange danskere bliver ramt af på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Som regel er forstoppelse ikke alvorligt, men det kan være meget ubehageligt og smertefuldt. Heldigvis findes der en række forskellige afføringsmidler mod forstoppelse og hård mave.
Hos Webapoteket kan du finde hjælp til forstoppelse blandt vores mange forskellige produkter. Alle vores afføringsmidler og øvrige midler mod forstoppelse har vi taget fagligt stilling til, så du er garanteret et produkt, der virker.
I vores sortiment finder du blandt andet pulver, tabletter, dråber, opløsning og lavement fra mærker som Magnesia, Movicol og Microlax.
Hvad er forstoppelse?
Forstoppelse er en tilstand, der giver sjælden afføring, og hvor afføringen, når den kommer, ofte er hård og knoldet. Tilstanden kan ramme alle, og mange oplever i løbet af deres liv at blive forstoppet. Problemet ses dog særligt hos ældre mennesker.
Der kan være mange årsager til, at man bliver ramt af forstoppelse eller får hård afføring. I de fleste tilfælde skyldes forstoppelse en fiberfattig kost, uregelmæssige toiletvaner, fysisk inaktivitet eller irritabel tarm. Hos ældre mennesker er det ofte manglende fysisk aktivitet, der er årsagen til forstoppelse.
Der kan dog også være andre årsager til forstoppelse, og det er ikke altid muligt at afklare, hvad der er den præcise årsag. Ved forstoppelse skelner man typisk mellem akut forstoppelse og kronisk forstoppelse:
- Akut forstoppelse skyldes i mange tilfælde ydre påvirkninger og forandringer som for eksempel ændringer i kostvaner, fysisk inaktivitet, rejseaktivitet eller medicin.
- Kronisk forstoppelse kan skyldes graviditet, dårlige toiletvaner, væsketab, misbrug af afføringsmidler, medicin eller smerter i forbindelse med toiletbesøg.
Stress og uro i hverdagen kan også forårsage forstoppelse. Hvis du tror, at dette er årsagen til, at du er forstoppet, kan det være en idé at prøve med afspændingsøvelser, yoga eller mindfulness for at nedbringe stressniveauet i din krop.
Symptomer på forstoppelse
Sjælden afføring under 3 gange om ugen samt hård, knoldet og træg afføring er et typiske tegn på forstoppelse. Derudover kan der også være en række andre symptomer, som er kendetegnende for forstoppelse:
- Udspilet mave samt luft i maven
- Smerter i maven på grund af udspiling
- Smerter ved afføring
- Følelse af at skulle på toilettet og af, at tarmen ikke er tømt
- Besvær med at tømme tarmen helt
- Tyngdefornemmelse i kroppen
Disse er nogle af de mest almindelige symptomer. Oplever du symptomer som vægttab, træthed, sort afføring som følge af blødning fra tarmen eller svimmelhed, anbefaler vi, at du kontakter din læge.
Forstoppelse hos gravide
Er du gravid, og oplever du hård mave og sjælden afføring, kan det være et tegn på forstoppelse. Det er helt almindeligt at opleve forstoppelse som gravid. I mange tilfælde skyldes det, at gravide anbefales tilskud af jern, som kan give forstoppelse. Derudover kan hormoner og ændringer i livsstilen også være medvirkende til, at man får forstoppelse som gravid.
Er du gravid og har behov for et middel mod din forstoppelse, skal du sikre dig, at midlet gerne må anvendes af gravide. Du kan finde information om dette under det enkelte produkt eller ved at spørge vores apotekspersonale til råds.
Læs mere om forstoppelse under graviditet her.
Forstoppelse hos børn
Forstoppelse hos børn er almindeligt, men det kan være smertefuldt for barnet. Symptomerne på forstoppelse hos børn er de samme som hos voksne, herunder ondt i maven og smertefuld afføring. Barnet kan derudover have problemer med vandladning, manglende appetit og mistrivsel.
Det er en god idé at holde øje med, om der er tynd afføring, som siver ud, da der i så fald kan være tale om forstoppelse.
Årsagen til forstoppelse hos børn kan være manglende motion, for lidt fibre i kosten, dårlige toiletvaner, rejseaktivitet, smerter ved toiletbesøg, store mængder mælk eller i forbindelse med feber.
Du kan behandle forstoppelse hos dit barn med afføringsmidler. Vi anbefaler Movicol Junior, som er et håndkøbslægemiddel i pulverform, der virker afførende. Til kronisk forstoppelse eller svær forstoppelse hos børn anbefaler vi Lacrofarm Junior. Hvis lægemidlet bruges til behandling af svær forstoppelse, skal lægen bekræfte, at barnet lider af svær forstoppelse, inden midlet må anvendes.
Midler mod forstoppelse
Der findes flere typer af midler mod forstoppelse, som virker på forskellige måder. Hvilke midler du skal vælge, afhænger af dine præferencer. Herunder har vi beskrevet nogle af de midler mod forstoppelse, du finder på Webapoteket:
- Magnesia tabletter er et osmotisk middel mod forstoppelse, der virker ved at blødgøre afføringen ved at trække vand til tarmen. Magnesia mod forstoppelse er dermed et blidt middel, som virker efter 6-8 timer.
- Movicol virker afførende ved at binde vand i tarmens indhold og blødgøre afføringen. Movicol virker dermed lidt på samme måde som Magnesia, men fås i pulverform og som opløsning. Virkningen indtræder efter 12-24 timer.
- Microlax rektalvæske er lavement mod forstoppelse. Det er et lokalt virkende middel, som sprøjtes op i endetarmen, hvor væsken hjælper med at øge vandindholdet og blødgøre afføringen. Microlax er en hurtig løsning mod forstoppelse, og virker efter 15 minutter.
- Laxoberal dråber er et såkaldt peristaltikfremmende middel, som virker afførende ved at fremme tarmens bevægelser og øge vandindholdet i tarmen. Virkningen indtræder efter 6-12 timer. Laxoberal fås som dråber og kapsler.
Du kan se hele vores sortiment af midler mod forstoppelse her på siden. Har du spørgsmål til, hvad forskellen på de forskellige typer af midler er, eller har du brug for vejledning til brug af et specifikt produkt, er du velkommen til at kontakte vores apotekspersonale. De sidder klar til at give dig råd og vejledning, så du kan få den bedste behandling og lindring.
Gode råd mod forstoppelse
Lider du af forstoppelse, kan du afhjælpe problemet ved at benytte en af ovenstående midler mod forstoppelse. Når du skal behandle og forebygge forstoppelse, er det dog også vigtigt med sunde vaner i hverdagen.
For at forebygge og behandle forstoppelse anbefaler vi, at du:
- Drikker tilstrækkeligt med væske (ca. 1,5 liter om dagen)
- Spiser en sund og fiberrig kost
- Dyrker motion (vær gerne fysisk aktiv i 30 minutter om dagen)
- Går på toilettet, når trangen melder sig