Samarin

Produktinformation: Samarin brusepulver (natriumhydrogencarbonat), virker syreneutraliserende ved for meget mavesyre. Anvendelse: Halsbrand og sure opstød. Dosering: Voksne: Et brev (4 g) ved behov, dog højst 4 gange dagligt. Opløses i et glas vand og drikkes. Børn under 15 år: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved allergi overfor natriumhydrogencarbonat eller et af de øvrige indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Forsigtighed ved nedsat hjerte- eller nyrefunktion. Bør ikke indtages sammen med anden medicin, der indeholder tetracykliner, ketokonazol eller gabapentin. Indeholder 600 mg natrium pr. dosis (4 g): Tal med lægen eller apoteket, hvis du er på saltfattig kost. Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Sjældne: Mild afførende virkning. Risiko for for højt natrium i blodet (hypernatriæmi) ved nedsat hjerte-eller nyrefunktion. Pakninger: 18 stk. eller 36 stk. Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.

Samarin

Vores mavesyre er skrap, da den skal kunne nedbryde den mad, vi indtager. Derfor er symptomer som sure opstød og halsbrand yderst generende og ubehagelige, da mavensyren her har bredt sig op mod hals, svælg og mund.


Samarin pulver er et syreneutraliserende håndkøbslægemiddel, der opløses i koldt vand og drikkes. Det kan netop anvendes mod gener som ovenstående. Samarin virker lokalt i mavesækken, hvor den gør mavesyren mindre sur.