Støttebind til albue

Støttebind til albue

Har du overbelastet din albue og f.eks. fået en tennisalbue eller en golfalbue? Et støttebind til albuen kan være en god hjælp, hvis du oplever smerter, hævelse eller nedsat bevægelighed i leddet.

Støttebindet kan med fordel anvendes både som led i behandlingen og til at forebygge nye gener.

Har du spørgsmål til valg af støttebind til albuen, er du altid velkommen til at kontakte vores apotekspersonale for personlig vejledning.



Hvad er et støttebind til albuen?

Et støttebind hjælper med at stabilisere albuen i tilfælde af overbelastning, smerter eller betændelsestilstande. Støttebindet virker varmelindrende og giver kompression og støtte til albueleddet.

Støttebind til albuen anvendes ofte i tilfælde af laterale albuesmerter, som tennisalbue eller mediale albuesmerter, som golfalbue, men det kan også anvendes i forbindelse med sport eller ensidige bevægelser.



Hvornår bør du anvende støtte til albuen?

Du kan anvende et støttebind forebyggende i forbindelse med gentagne bevægelser, eller når du i forbindelse med sport har behov for ekstra støtte og stabilitet af albuen.

Du kan også anvende et støttebind til albuen i tilfælde af inflammation eller overbelastning af sener og muskler. Forstuvninger eller belastningsskader kan kræve ro og stabilitet, hvilket et støttebind kan hjælpe med at give.



Hvordan vælger du det rette støttebind?

Hos Webapoteket tilbyder vi en række forskellige støttebind til albuen. De findes i forskellige varianter og størrelser, der er tilpasset omkredsen omkring albueleddet. Det er derfor muligt at finde et støttebind, der passer til dig og dine behov, uanset om støttebindet skal anvendes forebyggende eller efter skaden er sket.

Støttebindene er fremstillet i et åndbart og fleksibelt materiale og er anatomisk udformet for en behagelig pasform. Du finder her på siden både albuestøtter, der dækker det meste af armen, eller en lille justerbar rem, der blot spændes under albueleddet.