Jeg blev uddannet farmakonom i 2016 og har erfaring fra både fysisk apotek og vagtapotek. Denne erfaring har jeg taget med mig til Webapoteket, hvor jeg har arbejdet siden.
Jeg er uddannelsesansvarlig for farmakonomstuderende her på Webapoteket, hvilket giver mig mulighed for både at hjælpe de studerende gennem deres uddannelse og for at bevare og opdatere min faglige viden. Denne faglige viden er essentiel i vores daglige arbejde, da den sikrer, at du får den bedst mulige rådgivning.
Jeg er desuden ansvarlig for at opdatere vores sortiment af håndkøbslægemidler. Hver 14. dag er der takstændringer, hvor nye lægemidler kan komme til, og andre kan udgå. Får du dosispakket medicin, kan det med stor sandsynlighed være mig, der har bestilt, kvalitetssikret og sendt det afsted til dig.
Ansvarsområder:
Urogentialsystem og kønshormoner. Sex og samliv og intimpleje.