
Kun på Apoteket
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Du kan se den dagsaktuelle pris ved at søge på dette produkt på medicinpriser.dk.
Marzine tabletter mod transportsyge
50 mg - 10 stk
Marzine er et håndkøbslægemiddel mod transportsyge dvs. søsyge, køresyge og luftsyge.
- Det virker overvejende på kvalme og opkastning ved transportsyge.
- Marzine har desuden en let hæmmende virkning på histamin, men det er uvist, om dette har nogen betydning i behandlingen af transportsyge.
Virksomme stoffer
Cyclizin.Sådan anvender du Marzine
- Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 1 tablet (50 mg).
- Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning.
- Tabletterne skal tages 1-2 timer før afrejse. Der må højst tages 3 doser i døgnet.
Bemærk: Dosering til børn under 6 år må kun ske efter lægens anvisning.
Råd og tips til Marzine
- Tabletterne kan eventuelt anvendes sammen med Sea-band Akupressurbånd, som findes til både børn og voksne.
- Prøv også Scopoderm plastre mod transportsyge, som findes til voksne og børn over 10 år samt til børn under 10 år.
Graviditet
Må kun anvendes under graviditet efter lægens anvisning.
Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Bivirkninger
- Meget almindelige (over 10%): Døsighed, mundtørhed, sløret syn.
- Ikke almindelige (0,1-1%): Hjertebanken, uro, søvnbesvær, hududslæt, manglende vandladning.
- Sjældne (0,01-0,1%): Leverbetændelse, almen sløjhed, tendens til infektion og feber.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Marzine øger virkningen af visse midler mod depression samt MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
- Marzine forstærker den sløvende virkning af beroligende midler, midler mod psykoser og sovemidler.
- Marzine kan nedsætte virkningen af pyridostigmin (middel mod myasthenia gravis) samt donepezil, galantamin og rivastigmin (midler mod demens).
OBS
- Bør ikke anvendes ved visse former for forhøjet tryk i øjet (grøn stær).
- Det må ikke bruges af mænd med forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå.
- Midlet må heller ikke anvendes, hvis man lider af søvnapnø (korte pauser i vejrtrækningen under søvn).
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hæmmet vejrtrækning, tendens til kramper samt ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Marzine findes i 20 stk og 10 stk pakning.