Selvtest

Hjemmetest og selvtest

Selvtests, også kendt som hjemmetests, er en nem og diskret måde at få indsigt i dit helbred. I dag findes der mange forskellige former for selvtests, og det kan være en let måde at få indblik i, om du f.eks. har intolerance eller er allergisk over for noget, såsom gluten eller nikkel.

Selvtests kan anvendes som et hjælpemiddel til forebyggelse eller bidrage til diagnosticering af sygdomme, da de inden for 5-15 minutter kan give dig en viden om dit helbred.



Hvad er en selvtest?

Der findes forskellige former for selvtests. Nogle selvtests fungerer ved et lille prik på fingeren, hvorefter man tapper en smule blod, som lægges i en testkassette. Herefter tilsættes blodet en fortyndingsvæske. Der findes også selvtests, hvor testresultatet kommer fra en urinprøve, som det kendes fra bl.a. en graviditetstest og ægløsningstest.

Der findes selvtests inden for forskellige anvendelsesområder. Der findes bl.a. selvtests til diagnostiske formål, bl.a. selvtests, der diskret og præcist kan påvise HIV eller om halsbetændelse er forårsaget af streptokokker. Derudover findes der selvtests til sundhedsovervågning og forebyggelse, bl.a. en selvtest til blodtype eller tests til at vurdere, om man lider af jernmangel, samt selvtests som kan identificere overgangsalderen.



Fordele ved selvtests

Eftersom selvtests kan tages hjemme, er der mulighed for anonymitet og privatliv. Desuden sender Webapoteket alle pakker i diskret pakning uden nogen hentydninger om indholdet.

Når selvtests udføres korrekt, giver de hurtige og pålidelige resultater i trygge omgivelser.



Typer af selvtests

Webapoteket har et stort udvalg af selvtests inden for forskellige anvendelsesområder. Webapoteket har blandt andet tests til diagnostiske formål, sundhedsovervågning og forebyggelse samt livsstilsrelaterede tests.

Tests til diagnostiske formål dækker over HIV-selvtests, som diskret og præcist kan påvise smitte med HIV, cøliaki-selvtests, som kan identificere glutenintolerance, halsbetændelsestests, som indikerer om en halsbetændelse skyldes streptokokker, samt tests, der kan påvise smitte med H. pylori-bakterien, der kan føre til mavesår.

Sundhedsovervågning og forebyggelse dækker over tests som blodtypetest, som kan anvendes ved graviditet, blod- og plasma-donation eller blot ved almen nysgerrighed, CRP-tests, som måler infektion og betændelse i kroppen samt jernmangeltests, der vurderer niveauet af jern i blodet.

Livsstilsrelaterede tests dækker over nikotin- og narkotikatests, sædkvalitetstests samt selvtests for menopause. Nikotin- og narkotikatests måler mængden af nikotin eller narkotika i urin. Sædkvalitetstests kan anvendes til at vurdere mandens fertilitet. Menopause-tests kan anvendes til at identificere overgangsalderen. Derudover har Webapoteket også et bredt udvalg af corona test og klamydiatest.



Sådan anvender du selvtests korrekt

Det er vigtigt at læse vejledningen til den enkelte selvtest grundigt, inden du går i gang med at teste dig selv.

For at opnå et korrekt og pålideligt resultat, er det desuden vigtigt, at du følger instruktionerne trin for trin samt sørger for, at selvtesten har været opbevaret korrekt inden brug: ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys.



Hvornår bør man søge professionel rådgivning?

Du bør søge professionel rådgivning hos din læge, når en test viser et positivt eller uafklaret resultat. Egen læge vil kunne bidrage med en eventuel opfølgende samtale eller behandling.

Selvtests er ikke 100% sikre. Hvis du bliver ved at opleve symptomer trods negative tests, bør du også kontakte egen læge.



Sikkerhed og kvalitet

Webapoteket tilbyder kun tests, der lever op til høje standarder for kvalitet og sikkerhed.

Desuden er flere af Webapotekets tests CE-mærket, hvilket betyder, at de er vurderet af producenten til at opfylde EU’s krav om nøjagtighed og sikkerhed.



Typiske spørgsmål om selvtests

Hvor præcise er selvtests?
Det fremgår af de enkelte selvtests, hvor nøjagtige testen er, såfremt testen er udført korrekt. Hvis du får et positivt resultat, er det en god idé at kontakte egen læge og få testresultatet bekræftet, da der kan forekomme falske positive og falske negative resultater.

Kan jeg stole på en negativ test?
Hvis du fortsætter med at opleve symptomer til trods for et negativt testresultat, er det en god idé at kontakte egen læge. Der kan forekomme falske positive og falske negative resultater ved anvendelse af selvtests.

Hvordan opbevares tests korrekt?
Det fremgår af den enkelte selvtest, hvordan testen skal opbevares. Generelt set bør selvtests opbevares ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys. Derudover bør selvtests anvendes inden for den påtrykte udløbsdato.



Personlig rådgivning på Webapoteket

Selvtests kan give en indikation på, om der er noget, der ligger bag dine symptomer, og de giver nem adgang til vigtig sundhedsinformation. Du bør dog bruge resultaterne fra selvtests med omtanke, da der kan forekomme falske positive eller negative resultater. Hvis du får et positivt resultat eller hvis dine symptomer er vedvarende, er det en god idé at kontakte egen læge og få resultatet bekræftet.

Har du spørgsmål til anvendelse af selvtests eller pålideligheden af selvtests, kan du kontakte vores apoteksudannede personale via chat, e-mail eller telefon for at få personlig rådgivning.