
Kun på Apoteket
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Du kan se den dagsaktuelle pris ved at søge på dette produkt på medicinpriser.dk.
Citrafleet pulver til opløsning
2 stk
Citrafleet er et håndkøbslægemiddel der anvendes til tømning af tarmen før f.eks kikkertundersøgelse eller røntgenundersøgelse af tarmen.
Citrafleet er et pulver, der smager og dufter af citron.
Stoffet har to virkningsmekanismer:
- Det binder vand lokalt i tarmen, så afføringsmængden bliver større, og tarmen udspiles. Dette fremmer sammentrækninger af tarmen og derved tarmtømningen.
- Det virker desuden på tarmens funktion ved at øge tarmens bevægelser og ved at øge salt- og vandindholdet i tarmen.
Virkningen indtræder sædvanligvis i løbet af 3-12 timer.
Virksomme stoffer
- Citronsyre
- Magnesiumoxid
- Natriumpicosulfat
Sådan anvender du Citrafleet
Dosering for voksne på 18 år og derover:- 1 brev om aftenen før undersøgelse, og det andet brev om morgenen på dagen for undersøgelsen.
- 1 brev om eftermiddagen, og det andet brev om aftenen før undersøgelsen. Denne dosering anbefales, når undersøgelsen skal foregå tidligt om morgenen.
- To breve om morgenen på dagen for undersøgelsen. Denne dosering er kun velegnet, hvis undersøgelsen skal foregå om eftermiddagen/aftenen.
Bør ikke anvendes til børn under 18 år uden lægens anvisning.
- Et brev Citrafleet pulver opløses i en kop koldt vand (omkring 150 ml).
- Rør rundt i 2-3 minutter og drik opløsningen.
Råd og tips til Citrafleet
Nogle gange bliver opløsningen varm når Citrafleet opløses. Hvis dette sker, vent indtil opløsningen er tilpas afkølet inden den drikkes.Graviditet og amning
Bør kun indtages efter aftale med lægen.
Mulige bivirkninger
- Almindelige: Mavesmerter, oppustethed, tørst, gener og smerter ved endetarmsåbningen, træthed, søvnbesvær, hovedpine, mundtørhed og kvalme.
- Ikke almindelige: Svimmelhed, opkast og manglende evne til at holde på afføringen.
- Hvor hyppigheden ikke er kendt: Alvorlige allergiske reaktioner, lave natrium- og kaliumværdier i blodet, krampeanfalg, forvirring, udslæt, kløe og purpura (blødning under huden).
OBS: Før du bruger Citrafleet
Der bør udvises forsigtighed ved:
Forstyrrelser i væske- og saltbalancen, hjerteproblemer, nedsat blodtryk, nylig operation i maven eller tarmen, kronisk betændelsestilstand i tarmene, behandling med diuretika (middel mod forhøjet blodtryk), forstoppelse.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager.
- Citrafleet kan nedsætte virkningen af andre lægemidler, der tages gennem munden, f.eks p-piller. Anden medicin bør derfor tages mindst 2 timer før eller 6 timer efter indtagelse af Citrafleet.
- Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger om de forskellige kontraindikationer.
- Effekten af Citrafleet nedsættes ved brug af visse afføringsmidler (bulk-laksantia).
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Citrafleet 0,01g+3,5g+10,97g findes i pakning med 2 stk.
Ingredienser Citrafleet
Aktive stoffer
- Natriumpicosulfat (10,0 mg)
- Let magnesiumoxid (3,5 g)
- Vandfri citronsyre (10,97 g)
Øvrige indholdsstoffer
- Kaliumhydrogencarbonat
- Saccharinnatrium
- Citronsmag
- Maltodextrin
- Tocopherol (E307)