
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Gelisse er en vaginalgel til anvendelse i skeden mod lokale symptomer i overgangsalderen.
30 g. Gelisse er et håndkøbslægemiddel til lindring af symptomer i skeden ved overgangsalderen.- Gelisse virker ved at erstatte det østrogen, der normalt dannes i kvindens æggestokke. Det indsættes i skeden, så hormonet frigives der, hvor der er behov for det. Dette kan lindre ubehaget i skeden.
Virksomme stoffer i Gelisse.
Estriol.Sådan skal du tage Gelisse
- Tag hætten af tuben, vend hætten om, og brug den skarpe spids til at prikke hul på forseglingen på tuben. Må ikke anvendes, hvis forseglingen er brudt. Tag en applikator og stemplet ud af pakningen. Skub det hvide stempel helt ind i applikatoren. Skru applikatoren fast på tuben. Tryk på tuben for at fylde applikatoren med gel op til fyldningsmærket. Stemplet stopper ved mærket. Skru applikatoren af tuben, og sæt hætten tilbage på tuben. Når du skal indføre gelen, skal du lægge dig ned. Anbring spidsen af applikatoren dybt i skeden, og tryk stemplet langsomt i bund.
Graviditet og amning
- Graviditet: Du må ikke anvende Gelisse, hvis du er gravid.
- Amning: Du må ikke bruge Gelisse under amning.
- Hvis du bliver gravid under behandlingen, skal du straks fortælle det til din læge og holde op med at bruge Gelisse.
Mulige bivirkninger
- Kløe.
- Lokal irritation i eller omkring skeden.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Dette gælder også for lægemidler, som ikke er købt på recept, naturlægemidler, og andre naturlige kosttilskud.Brug af Gelisse sammen med mad og drikke
Her er ingen begrænsninger.OBS
Hvis noget af følgende gælder for dig. Hvis du er i tvivl om nogen af nedenstående punkter, skal du tale med din læge, før du tager Gelisse. − hvis du har eller har haft brystkræft, eller har mistanke om det. − hvis du har kræft, der er østrogenfølsom, som f.eks. kræft i livmoderslimhinden, eller har mistanke om det. − hvis du har blødninger fra skeden uden kendt årsag.Før brug bør du læse indlægssedlen. Er du i tvivl, kontakt egen læge.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Gelisse indeholder:
- Estriol
- Glycerol (E 422)
- Natriummetylparahydroxybenzoat (E 219)
- Natriumpropylparahydroxybenzoat (E 217)
- Polycarbophil
- Carbopol
- Natriumhydroxid
- Saltsyre
- Renset vand