Antihistaminer i tabletform er en type medicin, der anvendes til at dæmpe eller eliminere symptomer på allergi, såsom høfeber, nældefeber og andre overfølsomhedsreaktioner. Disse lægemidler fungerer ved at blokere histamin, som er det stof i kroppen, der udløser allergiske symptomer.
Tabletformen af antihistaminer er en praktisk og effektiv løsning for mange, der kæmper med allergier.
Hos Webapoteket kan vi guide dig gennem de forskellige typer og mærker af antihistamin-tabletter. Vi sikrer, at du får den højeste kvalitet af produkter og den mest nøjagtige og relevante information.
Virkningsmekanismen for antihistaminer
Histamin er et molekyle, der produceres i mange af kroppens celler. Ved allergiske reaktioner på eksempelvis græs, hassel, birk eller husstøvmider frigiver kroppen histamin, der binder sig til forskellige histaminreceptorer i kroppen, hvilket resulterer i symptomer, som f.eks. løbende næse, nysen, kløe og rødmen i huden.
For at modvirke histaminets effekt, kan man benytte sig af antihistaminer. Antihistaminer virker ved at binde sig til de samme receptorer, histaminet binder sig til, og derved mindske og forebygge den effekt, histaminet har.
Typer af antihistaminer i tabletform
Antihistamin inddeles ofte i sløvende og ikke-sløvende antihistaminer, selvom alle antihistaminer i nogle tilfælde kan have en sløvende effekt. Antihistamin, der anvendes til behandling af allergi, er som udgangspunkt ikke sløvende, hvorimod det ofte er antihistaminer, der anvendes til behandling af transportsyge, der sløver. Oplever du, at en bestemt type antihistamin virker sløvende, kan du forsøge en tablet med et andet indholdsstof.
Hos Webapoteket har vi et bredt udvalg af antihistaminer med forskellige indholdsstoffer. Det kan være forskelligt fra person til person, hvilket aktivt indholdsstof, der virker bedst. Her ses en liste med de forskellige aktive stoffer:
- Cetirizin: Her findes blandt andet Alnok tabletter, Benaday tabletter eller Vialerg tabletter.
- Fexofenadin: Her findes Telfast tabletter eller Altifex tabletter.
- Desloratadin: Her findes Desloratadine tabletter.
- Loratadin: Her findes Mildin tabletter.
Oplever du transportsyge, findes der ligeledes tabletter med antihistamin. Disse har dog en mere udtalt sløvende effekt:
- Meclozin: Her findes Postafen tabletter, der skal tages 1-2 timer før afrejse.
- Cyclizin: Her findes Marzine tabletter og GoTur tabletter, der skal tages 1-2 timer før afrejse.
Anvendelse af antihistamin tabletter
De fleste antihistamin tabletter virker i 24 timer efter indtagelse, og kræver derfor kun 1 tablet dagligt. Hvis du lider af allergi, kan det derfor være en god idé at skabe en rutine med at tage antihistamin forebyggende, da du derved kan sikre dig langvarig beskyttelse mod nældefeber, allergi, kløe, eksem, insektstik eller lignende. Oplever du, at bestemte tabletter virker sløvende, kan du med fordel tage dem om aftenen i stedet for om morgenen.
Benadryl kapsler virker kun i ca. 8 timer og må derfor tages 3 gang i døgnet ved behov.
Lokalt virkende antihistaminer
En god hovedregel er, at man skal behandle lokalt i tilfælde af allergiske reaktioner. Derfor findes der, udover antihistamin i tabletform, også lokalt virkende antihistaminer. Så er det kun øjnene, der er generet, anbefaler vi brug af øjendråber. Er det primært symptomer fra næsen og øjnene, så er en næsespray ofte ideel, da den også kan hjælpe lidt opad i systemet på øjensymptomer. Desuden kan du anvende tabletter – enten alene eller suppleret med øjendråber og/eller næsespray efter behov.
Har du problemer med røde, kløende øjne, kan øjendråber mod allergi være en god ide. Øjendråber virker inden for 10-15 minutter, og kan afhjælpe kløe og svie i øjnene. Øjendråberne anvendes ofte morgen og aften, og kan ved særlige tilfælde anvendes oftere. Dette kan afklares i samråd med din læge.
Har du i stedet problemer med nysen og en kløende, løbende næse, vil næsespray mod allergi kunne lindre. Næsespray har en hurtigtvirkende effekt. Hvor ofte, du må anvende næsespray, afhænger af hvilken næsespray, du anvender. Antihistamin virker generelt ikke mod stoppet næse. Hvis du har en stoppet næse på grund af allergi, kan det være en god ide at kontakte egen læge for at høre mere om andre typer af næsespray med binyrebarkhormon.
Bivirkninger og sikkerhedsinformation
Når man anvender medicin, kan der forekomme bivirkninger – sådan er det også med allergimedicin. To meget almindelige bivirkninger ved anvendelse af antihistamintabletter er træthed eller mundtørhed. Mundtørhed dog primært ved antihistaminerne til transportsyge.
- Oplever du en sløvende effekt, kan det være en god ide at tage tabletten om aftenen.
- Alkohol kan forstærke den sløvende effekt og bør ikke indtages sammen med medicin.
- Ved graviditet eller amning kan der være specielle forholdsregler. Det er derfor en god ide at spørge din læge eller apoteksuddannet personale til råds, inden du tager antihistaminer som gravid eller ammende.
- Børn bør kun tage antihistamin tabletter, hvis der står en børnedosering på pakken. Visse typer af antihistamin bør ikke gives til børn under 15 år. Dette kan afklares i samråd med din læge.
Køb og opbevaring af antihistaminer
Antihistaminer kan købes på apotek i både håndkøb og med recept – nogle bestemte indholdsstoffer er kun muligt at købe med recept. Kontakt egen læge for at høre mere om muligheden for tabletter, øjendråber eller næsespray på recept.
Efter åbning er det vigtigt at opbevare medicinen korrekt. Læs derfor indlægssedlen for information om hvordan du korrekt opbevarer lægemidlet efter åbning, samt hvor lang holdbarheden er efter åbning.
Få rådgivning hos Webapoteket
Har du flere spørgsmål til antihistamin eller bestemte former for behandling, sidder vores apoteksuddannet personale klar hos Webapoteket til at svare på dine spørgsmål. Kontakt os via telefon, mail eller chat.