Altid
lav
pris
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Loratadin Teva 10 mg tabletter til allergi og høfeber
Loratadin er et ikke-sløvende antihistamin til behandling af visse allergiske lidelser. Medicinen virker ved at blokere virkningen af histamin, som bidrager til udvikling af den allergiske reaktion.Loratadin Teva 10 mg tabletter anvendes til behandling af symptomer på følgende allergiske lidelser:
Voksne og børn over 2 år:
Ikke-sæsonbetonet allergisk rinitis for eksempel allergi over for husstøvmider eller husdyr (nysen, kløe, løbende eller tilstoppet næse), allergisk øjenbetændelse (kløende, røde øjne, der løber i vand) og nældefeber (hævelser, rødme og kløe i huden).
Virksomt stof i Loratadin Teva
En tablet indeholder 10 mg loratadin.Sådan anvender du Loratadin Teva
Den sædvanlige dosis for voksne og børn over 12 år: 1 tablet (10 mg) dagligt.Den sædvanlige dosis til børn på 2-12 år, og som vejer over 30 kg: 1 tablet (10 mg) dagligt.
- Børn, som vejer under 30 kg, eller som er under 2 år, må normalt ikke få Loratadin Teva.
- Tag altid medicinen nøjagtigt som beskrevet i denne information. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
- Hvis du lider af alvorlige leverproblemer, skal du måske have en lavere dosis. Tal med din læge eller apoteket, før du tager medicinen.
- Du må ikke tage mere end den angivne dosis.
Råd og tips til Loratadin
- Har du glemt at tage en dosis må du ikke tage dobbeltdosis
Du må ikke tage tabletterne, hvis du er gravid, tror at du er gravid, eller hvis du ammer.
Mulige bivirkninger Loratidin Teva
Loratadin Teva kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Hold straks op med at tage medicinen, og kontakt omgående lægen eller tag på nærmeste skadestue, hvis du får et eller flere af følgende symptomer:
- Allergiske reaktioner såsom hævelser i læber, tunge eller ansigt (Quinckes ødem) eller besvær med at trække vejret og allergiske reaktioner (flade, sviende, kløende mærker på huden med hævelser), angioødem (hævelse af hud og slinhinder.) Der er tale om meget alvorlige bivirkninger, og hvis du får dem, kan du have haft en alvorlig allergisk reaktion. Du kan få brug for akut lægehjælp eller indlæggelse.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
- Hovedpine, nervøsitet, træthed, søvnproblemer og øget appetit.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
- Svimmelhed, kramper, uregelmæssig eller hurtig puls, kvalme, mundtørhed, betændelse i maveslimhinden (gastritis med symptomer, der omfatter mavepine, kvalme, opkastning, diarré), forandringer i leverfunktionen, udslæt, hårtab og træthed.
Samtidig anvendelse af anden medicin
Hvis du skal have en hudtest, skal du stoppe med at tage tabletterne mindst 48 timer, før du får hudtesten.
OBS før du bruger Loratadin Teva
- Tag ikke loratadin Teva hvis du er allergisk over for loratadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i tabletterne.
- Tal med lægen eller apotekspersonalet før du tager Loratadin Teva, hvis du lider af alvorlige leverproblemer.
- Loratadin Teva indeholder lactose.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Loratidin Teva 10 mg tabletter findes følgende pakningsstørrelser: 10, 30 og 100 stk
Indholdsstoffer i Loratadin Teva
Aktivt stof:- Loratadin. En tablet indeholder 10 mg loratadin.
Øvrige indholdsstoffer:
- Lactosemonohydrat
- Mikrokrystallinsk cellulose
- Majsstivelse
- Magnesiumstearat