Myggespray

Myggespray

Myggestik er generende, og de kan forstyrre selv de mest idylliske sommeraftener. Heldigvis er der effektive måder at beskytte sig mod myggene på.

Myggespray og andre myggemidler er afgørende, når du vil nyde naturen uden at blive generet af myg. Ved at anvende den rette beskyttelse kan du minimere risikoen for myggestik og dermed undgå kløe, hævelse og irritation.

Kontakt vores apoteksuddannede personale i kundeservice for rådgivning om myggesprays og lindring af myggestik.



Typer af myggemidler

Der findes oliebaserede og syntetiske myggesprays. Forskellen er, at oliebaserede myggesprays indeholder æteriske olier, hvorimod syntetiske myggesprays indeholder den aktive ingrediens DEET (N,N-Dietyl-meta-toluamid). Derududover findes der myggesprays, der indeholder den aktive ingrediens icaridin, som f.eks. Autan Protection Plus med 20% icaridin, som ifølge forbrugerrådet Tænk er ligeså effektiv som myggesprays indeholdende 20% DEET.



Syntetiske myggesprays

Syntetiske myggesprays indeholder DEET. DEET er den mest kendte, aktive ingrediens i syntetiske myggesprays, og det er et meget effektivt middel til bekæmpelse af myg og andre insekter. Myggesprays, der indeholder DEET, har en afskrækkende effekt over for myg og andre insekter i op til 8 timer.

Det anbefales at anvende DEET myggesprays med et indhold på minimum 20%. Ifølge Statens Serum Institut er myggesprays indeholdende 35-50% DEET til voksne meget effektive overfor myg og andre insekter.

Myggesprays med DEET bør anvendes ved rejser i tropiske lande, hvor der er risiko for at blive smittet med denguefeber, malaria, vestnilfeber og zikavirus fra tropiske myg. Det anbefales, at man anvender myggesprays, som indeholder minimum 20% DEET for at være tilstrækkeligt effektive ved rejser til tropiske destinationer.

Myggesprays med DEET:

Oliebaserede myggesprays

Oliebaserede myggesprays indeholder æteriske olier som citronella og eucalyptus. Modsat syntetiske myggesprays, beskytter oliebaserede myggesprays mod myg i op til 4-5 timer.

Oliebaserede myggesprays kan også anvendes som beskyttelse mod tropiske myg, der kan smitte med denguefeber, malaria, vestnilfeber og zikavirus.

Eftersom oliebaserede myggesprays indeholder naturlige ingredienser, er der ikke samme restriktioner for brug, sammenlignet med syntetiske myggesprays. Oliebaserede myggesprays kan derfor anvendes til voksne og børn fra 3 år.

Myggesprays med æteriske olier:

  • Apotekets Insektspray Plantebaseret er et afskrækningsmiddel mod danske og tropiske myg, mitter (stikmyg) samt flåter. Kan anvendes af voksne og børn fra 3 år, og har en virkning i op til 6 timer. Apotekets Insektspray Plantebaseret er baseret på eucalyptus, en æterisk olie, der kan forårsage allergiske hudreaktioner.


Hvilken myggespray er bedst?

Hvilken myggespray der er bedst, afhænger af, hvad ens individuelle behov og præferencer er. Valget af myggespray afhænger også af, hvor i verden man befinder sig. Ved ophold i Danmark er det ikke nødvendigt at anvende myggesprays indeholdende DEET. Her kan man med fordel anvende eksempelvis oliebaserede myggesprays eller myggesprays indeholdende icaridin. Ved ophold i udlandet, og specifikt i lande hvor der findes malaria, zikavirus, vestnilfeber eller denguefeber, anbefales det at anvende myggesprays indeholdende minimum 20% DEET.

Myggesprays kan virke forskelligt fra person til person. Det er derfor vigtigst, at finde den myggespray, der passer bedst til dig, din familie og jeres behov. Vær opmærksom på, at nogle myggemidler ikke må anvendes af børn eller gravide og ammende.



Hvad er DEET?

DEET er forkortelsen for N,N-Dietyl-meta-toluamid, og er den mest anvendte ingrediens i en række produkter, som anvendes til at afskrække myg og andre insekter.

Myggesprays indeholdende DEET har en afskrækkende effekt på myg og andre insekter. DEET virker som en nervegift på myg og andre insekter, og påvirker derved myggenes nervesystem, så de ikke stikker mennesker og dyr.

Man bør anvende DEET myggespray med omtanke. Følg følgende anbefalinger:

  • Det anbefales, at myggesprays med DEET kun anvendes på voksne og børn fra 13 år.

  • Hvis DEET myggesprays skal anvendes i ansigtet, bør man sprøjte produktet i hænderne og herefter påføre produktet i ansigtet.

  • Derudover bør DEET ikke anvendes på beskadiget hud eller under tøjet.

  • Når man ikke længere er eksponeret for myg og myggestik, bør man vaske kroppen med vand og sæbe for at fjerne myggesprayen.

  • Myggesprays indeholdende DEET kan godt anvendes sammen med solcreme. Man bør påføre solcreme først, vente 30 minutter og herefter påføre myggespray.


Er myggespray farligt?

Myggesprays er ikke farlige. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på indholdet i den myggespray, du vælger at bruge. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man tjekke hvilke myggesprays, der er godkendt i Danmark. Dette gør man ved at finde sætningen: "Omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler". På Webapoteket sælger vi kun afskrækningsmidler mod myg, som er godkendt af Miljøstyrelsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om den myggespray man vælger, indeholder nogle duftstoffer eller æteriske olier, som man er overfølsom overfor. Nogle myggesprays kan indeholde duftstoffer, som kan være allergifremkaldende eller irritere sensitiv hud. Ligeledes kan de æteriske olier i oliebaserede myggesprays være allergifremkaldende og/eller forårsage allergiske reaktioner.



Alternativer til myggespray

  • Tøj: Det anbefales at tage løstsiddende tøj på, som dækker så meget som muligt af kroppen.

  • Sluk lyset: Det anbefales at slukke lyset i rum, man ikke opholder sig i, i aften- og nattetimerne, da mange insekter tiltrækkes af lys.

  • Myggenet: Myggenet er et effektivt alternativ til myggesprays. Myg kan ikke kan trænge igennem myggenettets fintvævede materiale. Man kan anvende myggenet over et område, f.eks. en seng. Derudover kan man imprægnere myggenet med insektgiften permethrin. Permethrin er sundhedsskadeligt ved indåndning, men efter indtørring er det ufarligt for både mennesker og dyr. Man bør kun sprøjte på myggenet i det fri eller i godt ventilerede rum.

  • Skumringstid: Selvom myg stikker hele dagen, er skumringstid et af myggenes yndlingstidspunkter. Skumringstid er omkring solopgang og igen fra sen eftermiddag og indtil solnedgang. Undgå derfor at opholde dig udenfor i dette tidsrum eller beskyt dig selv med løstsiddende tøj.

  • Stillestående vand: Hunmyggene lægger æg i stillestående vand. Der vil derfor være et stort antal myg i områder med søer og vandløb, badebassiner og fuglebade. Vær opmærksom på, at der også kan være mange myg ved potteplanter, hvis der er overskydende vand i urtepotterne.

  • Undgå sved: Myg tiltrækkes af fugt og varme, og dermed også sved. Man kan ikke selv styre om man sveder eller ej, men det kan være en god idé at lade være med at dyrke sport eller hårdt arbejde i morgen- og aftentimerne, hvor myggene er mest aktive.


Kan myggespray blive for gammel?

Myggespray kan godt blive for gammel. Holdbarheden på myggesprays er typisk 1-2 år, men det er ikke farligt at bruge en for gammel myggespray. Produkters holdbarhed er indikeret på emballagen med et symbol - kig efter dåsen med det åbne låg. Her vil der eksempelvis stå 6M, 12M eller 24M, hvilket indikerer, at produktets holdbarhed er enten 6, 12 eller 24 måneder fra den dag, produktet er blevet taget i brug. Myggespray, såvel som andre produkter, har en udløbsdato, selvom produkterne ikke er blevet brugt op. Dette er fordi, produkterne kan indeholde aktive ingredienser, som med tiden mister deres effektivitet efter åbning.



Hvad kan jeg gøre, når jeg er blevet stukket af en myg?

Vores bedste råd er, prøv så vidt muligt at lade myggestikket være. Du bør altså undgå at klø i myggestik. Det bliver ofte værre af at klø, fordi man spreder myggens spyt, som er kommet ind under huden efter stikket, og dette vil for mange forårsage kløe og irritation. Benyt et lindrende middel, som mindsker kløen:

  • Autan Cooling Insect Spray - kølende og lindrende spray, som kan anvendes efter insektbid og -stik. Kan anvendes op til 3-4 gange dagligt.

  • Faaborg Pharma Relief+ Creme - dæmper kløe, svie og hævelser efter bid eller stik fra insekter. Cremen er parfumefri og kan påføres i et tyndt lag på det berørte område efter behov.

  • Apotekets Kløestillende Stift - lindrer gener fra insektbid- og stik. Påføres det angrebne område efter behov.