Øjnene er meget følsomme, og selv små fremmedlegemer eller irriterende stoffer kan forårsage betydelig skade, hvis de ikke fjernes hurtigt. Ved at skylle øjet korrekt kan man fjerne irritamenter, hvilket kan reducere risiko for skader på øjet.
Øjenskylning foregår ved at skylle øjet med saltvand, som har samme saltindhold som øjnenes tårevæske. Saltindholdet forårsager derfor ikke svie i øjnene.
Øjenskylning kan være nødvendig, hvis øjnene er blevet udsat for fremmedlegemer, støv eller kemikalier. Det kan også være en fordel i pollensæsonen, hvor det fungerer som et godt supplement til allergimedicin.
Har du spørgsmål til valg og anvendelse af øjenskylleprodukter? Du kan få rådgivning til anvendelsen af øjenskylleprodukter hos vores apoteksuddannede personale på Webapoteket.
Hvornår bør du skylle øjnene?
Fremmedlegemer forsvinder som regel af sig selv, da blinkerefleksen og den øgede tåreproduktion hjælper med at fjerne fremmedlegemet. Hvis der fortsat er et fremmedlegeme, kan du skylle med øjenbadevand.
Er øjet udsat for væsker, der kan ætse, er det vigtigt straks at påbegynde skylning af øjet.
Fordele ved øjenskylning
Øjenskylning hjælper med at fjerne støv, snavs og irriterende partikler fra øjnene. Hos Webapoteket finder du flasker med større mængder væske, der er velegnede til brug på arbejdspladser, hvor der er risiko for kemikalier eller støv. På sådanne steder bør øjenskyllevæske være let tilgængeligt.
Derudover har vi øjenpipetter med saltvand, som kan anvendes på en vatrondel til at fjerne urenheder eller snavs omkring øjnene. Øjenpipetterne kan også bruges som dråber direkte i øjnene.
Saltvand – skånsom pleje til daglig brug
Saltvandsskyllevæskerne og dråberne indeholder en isotonisk saltvandsopløsning (0,9 % sterilt natriumklorid). At saltvand er isotonisk betyder, at koncentrationen af salte i væsken er den samme som koncentrationen i kroppens celler og blod og herved er skånsom i forbindelse med skylning af øjet.
Kontaktlinsebrugere kan dryppe med et par dråber saltvand inden indsættelse af linser. I løbet af dagen kan det ved kontaktlinsebrug også være behageligt med et par dråber saltvand.
Øjenskylleglas – praktisk til grundig skylning
Et øjenskylleglas – også kaldet et øjenbadeglas – er et praktisk redskab til skylning af øjnene. Glasset er fremstillet i hård plast og designet til at slutte tæt omkring øjet, hvilket sikrer en effektiv skylning.
Her på siden kan du finde øjenskyllevæske, som er i et ergonomisk og brugervenligt design med øjenkop. Det gør det nemt at anvende i nødsituationer, hvor det skal gå hurtigt med at få skyllet øjet.
Øjenskylning er simpel, men kan være en afgørende foranstaltning, når noget irriterer eller skader øjet. Det er hurtigt, nemt og kan forhindre alvorlige øjengener.
Af farmakonom Pia V.
Marts 2025