Skeleplaster anvendes til behandling af skelen hos børn. Et skeleplaster placeres over det gode øje for at tvinge det skelende øje til at arbejde. På denne måde styrkes det såkaldte dovne øje. Øjenplastre bør altid kun anvendes efter aftale med øjenlæge eller ortoptist.
Når dit barn skal bruge skeleplaster, er det en god idé at involvere barnet i processen, så det opleves som en leg. Det kræver øvelse at vænne sig til skeleplaster, og derfor er det vigtigt at finde det plaster, som fungerer bedst for dit barn.
Skeleplastre findes i forskellige farver i flere størrelser og er fremstillet i et blødt og åndbart materiale med en ikke-klæbende pude. For at sikre, at plasteret tåles godt – også på sart og følsom hud – anvendes et hudvenligt klæbemateriale.
Hvis dit barn ønsker et plaster med seje, søde eller sjove motiver, kan silikone-plastrene anbefales. De er lavet af et åndbart, hypoallergent og latexfrit materiale. Silikonen gør plastrene behagelige at anvende og nemme at tage af og på. Plastrene findes til forskellige alderstrin, hvor motiverne er alderssvarende.
Skelen og behandling
Skelen betyder, at øjnene ikke ser samtidigt på det punkt, som man ønsker at fokusere på. Behandling med skeleplaster kan være en del af øvelsen for at styrke synet på det skelende øje.
Øjenklap som alternativ
En øjenklap kan anvendes i forskellige situationer for at beskytte og behandle øjet. Øjenklappen bruges til at skærme mod lys, støv og vind, f.eks. i forbindelse med øjenoperationer. Den skaber en rolig og beskyttende barriere. Øjenklappen kan også anvendes ved skelen til kortvarige øvelser af det dovne øje.