Isninger i tænderne

Isninger i tænderne er en almindelig tilstand, hvor man oplever kortvarige og skarpe smerter i tænderne, typisk udløst af eksponering for varme, kulde eller bestemte fødevarer.

Det er vigtigt at forstå og behandle isninger, både for at lindre det daglige ubehag, men også fordi det kan være indikator for underliggende tandproblemer, der kræver opmærksomhed. I denne artikel finder du råd og vejledning til, hvordan du effektivt kan håndtere og forebygge isninger.

Hvad er isninger i tænderne?

Isninger i tænderne og følsomme tandhalse (dentin hypersensibilitet) opstår, når tændernes yderste lag nedbrydes. Vores tænder består af flere lag, der beskytter tandbenet og tandens nerve mod ydre påvirkninger, hvoraf det yderste lag kaldes emaljen. Emaljen beskytter dine tænder mod karies, kulde, varme og syreskader, men hvis emaljen nedbrydes og ikke dækker tænderne, vil temperaturændringer i munden give jag og smerter i tandens nerve. Dette føles som isninger.

Isninger i tænderne og dentin hypersensibilitet kan give gener i hverdagen, da de typisk opstår, når du:

• Indtager sukker- og syreholdigt mad og drikke.
• Oplever temperaturændringer i munden, f.eks. ved varm og kold mad eller kold luft.

Emaljen genopbygger ikke sig selv, men den kan styrkes. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal behandle isninger i tænderne, så du fremover kan forebygge disse smerter.

Årsager til isninger i tænderne

Forkert tandbørsteteknik

Der findes flere årsager til at isninger i tænderne opstår. Én af dem er forkert tandbørsteteknik.

Forkert børsteteknik kan forårsage blottede tandhalse, hvor tandkødet ikke længere dækker tandhalsene. Tandkødet vokser ikke tilbage igen, når det først er gledet ned. Sørg for at anvende en blød tandbørste og børst med blide bevægelser. Derudover er det vigtigt at undgå tandpasta, der indeholder meget slibemiddel, da dette slider tændernes emalje.

Paradentose og tandkødsbetændelse

Paradentose og tandkødsbetændelse også være årsag til isninger i tænderne.

Paradentose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandrødderne sidder fast i. Ét af symptomerne på paradentose er, at tandkødet trækker sig tilbage. Det betyder altså, at tandhalsene er ubeskyttede, hvormed isninger i tænderne kan opstå.

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er forløberen til paradentose og er en betændelsestilstand i tandkødet. Ved tandkødsbetændelse føles tandkødet ømt og kan have tendens til at bløde ved tandbørstning.

Andre årsager

Foruden paradentose, gingivitis og forkert tandbørsteteknik kan isninger og dentin hypersensibilitet opstå ved:

• Erosion: Syreskader på tænderne, hvor emaljen ætses. Erosion opstår ved indtag af syreholdigt mad og drikke, hvilket slider på tænderne.
• Tandskæring, som slider på emaljen og kan føre til isninger i tænderne
• Revner i tænderne, hvor der opstår revner ind til tandens nerve.
• Gamle fyldninger, der knækker.
• Tandblegning: Blottede tandhalse og slidte tænder kan give større bivirkninger ved tandblegning.

Behandlingsmuligheder

Oplever du isninger i tænderne, er det vigtigt, at du behandler det, så smerterne ikke forværres. Der findes adskillige lettilgængelige behandlingsmuligheder, så du kan beskytte dine tænder, som:

• Fluorlak: Hos din tandlæge kan du få påført fluorlak, der danner et lag på tænderne og beskytter emaljen mod bakterier og syreskader.
• Tandpasta til sensitive tænder: Disse tandpastaer har et højt indhold af fluor, der har til formål at beskytte emaljen og mindske isninger. Prøv f.eks. GUM SensiVital+ Tandpasta. 
• Tandrensning: Det er en god idé at få en tandrensning hos din tandlæge, da tandlægen har mulighed for at rense og undersøge tænderne grundigt.

Se hele vores udvalg af tandpasta her >>

Forebyggelse af isninger

For at forebygge isninger i tænderne er det først og fremmest vigtigt, at du børster dine tænder korrekt. 

• Børst tænderne 2 gange dagligt i minimum 2 minutter ad gangen, morgen og aften.
• Anvend en blød tandbørste samt en tandpasta, der har et højt indhold af fluor og er velegnet til sensitive tænder.
• Børst dine tænder i små vertikale eller cirkulere bevægelser. Dermed børster du få tænder ad gangen, og tandbørstehårene kan komme ind mellem tænderne.
• Undgå at børste hårdt og direkte på tandkødet.
• Find en fast rutine, så du ved, at du kommer omkring alle tænderne på indersiden, ydersiden og tyggefladerne.
• Brug mellemrumsbørste inden tandbørstningen eller afslut med tandtråd for også at holde tandmellemrummene rene.

Det er samtidig vigtigt, at du reducerer dit forbrug af syreholdigt mad og drikke for at undgå syreskader.

Se hele vores udvalg af tandbørster her >>

Er isninger farlige?

Isninger i tænderne er ikke farlige i sig selv. De forårsager kortvarige og skarpe smerter, der ofte kan lindres med simple ændringer i mundpleje-rutinen eller ved brug af specielle tandplejeprodukter. Men selvom isningerne ikke direkte udgør en sundhedsrisiko, er det vigtigt at tage dem alvorligt og få dem undersøgt, da de kan være symptomer på mere alvorlige tandproblemer.

Når tandens emalje nedbrydes eller tandkødet trækker sig tilbage, blottes tandens tandben, hvilket øger følsomheden. Dette er almindeligt kendt og direkte relateret til isninger, men disse symptomer kan også være tegn på følgende:

• Tandkaries (huller i tænderne): Isninger kan være ét af de første tegn på, at en tand er ramt af karies. Når karies forårsager nedbrydning af tandens hårdere ydre lag, bliver den indre nerve mere udsat for ydre påvirkninger, hvilket resulterer i smerter og isninger.
• Tandfrakturer: Små revner eller brud i tænderne kan være svære at identificere med det blotte øje, men de kan give isninger, da de tillader stimuli at nå de følsomme indre dele af tanden.
• Rodinfektioner eller pulpitis: Hvis isningerne bliver konstante og smertefulde, kan det indikere en infektion i tandens nerve (pulp), kendt som pulpitis. Ubehandlet kan det udvikle sig til en mere alvorlig infektion, som potentielt kan sprede sig og kræve rodbehandling.
• Tandkødssygdomme: Tilbagetrækning af tandkødet er ikke kun en kilde til isninger, men også et symptom på tandkødssygdomme som tandkødsbetændelse eller paradentose.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Du bør kontakte din tandlæge i følgende tilfælde:

• Vedvarende isninger: Hvis du oplever isninger i tænderne, der varer længere end et par dage, selv efter at have brugt tandpasta for følsomme tænder og justeret din mundplejerutine.
• Forøget følsomhed: Kontakt din tandlæge, hvis du bemærker en markant forøgelse af følsomheden, når du indtager varme, kolde, søde eller syrlige mad- og drikkevarer.
• Ændringer i tandkød: Hvis du ser tegn på tilbagetrækning af tandkødet, rødme, hævelse, eller hvis tandkødet bliver ømt eller begynder at bløde under børstning eller tandtråd.
• Ændringer i tandstrukturen: Enhver synlig ændring i tændernes struktur, som revner, chips eller synlige huller, bør evalueres af en tandlæge.
• Smerte ved tygning eller bid: Smerte eller ubehag, når du tygger eller bider sammen, kan indikere et underliggende problem.

Få rådgivning på Webapoteket

Hvis du oplever isninger i tænderne eller har andre tandrelaterede bekymringer, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale på Webapoteket. Vi tilbyder personlig vejledning og rådgivning, så du kan få hjælp til at forstå og håndtere dine symptomer effektivt.

Webapoteket, maj 2024