Altid
lav
pris
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Du kan se den dagsaktuelle pris ved at søge på dette produkt på medicinpriser.dk.
Ferro Duretter depottabletter mod jernmangel
100 mg - 100 stk
Ferro Duretter er et håndkøbslægemiddel indeholdende jern, der anvendes til forebyggelse og behandling af jernmangel.
- Tabletterne virker ved at øge hæmoglobinindholdet i de røde blodlegemer. Hæmoglobin transporterer ilt fra lungerne til resten af kroppen.
- Ved behandling af jernmangel går der nogle uger, før blodets indhold af hæmoglobin er normalt.
Virksomme stoffer
Jern (ferrosulfat).Sådan anvender du Ferro Duretter
- Depottabletterne skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses.
- Depottabletter indtages med mindst 1/2 glas vand.
- De må ikke indtages mens man ligger ned.
Dosis:
- Gravide: 1 depottablet (100 mg) hver aften fra graviditetens 10. uge.
- Bloddonorer: 1 depottablet (100 mg) 1 gang i døgnet i 14 dage efter hver tapning.
- Behandling af jernmangel: 1 depottablet (100 mg) 2 gange i døgnet.
- Forebyggende mod jernmangel: 1 depottablet (100 mg) hver aften.
Ferro Duretter må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Råd og tips til Ferro Duretter
Ferro Duretter finde også i pakning med 200 stk.Graviditet og amning
Kan anvendes.
Mulige bivirkninger
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1-10%): Kvalme, mavesmerter, diarré, forstoppelse.
- Sjældne bivirkninger (forekommer mellem 0,01-0,1%): Synkebesvær, smerter bag brystbenet, hududslæt.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Ferro Duretter kan nedsætte virkningen af en række lægemidler, som derfor bør tages på et andet tidspunkt end Ferro Duretter.
- Ferro Duretter og syreneutraliserende midler, captopril, carbidopa, penicillinam (middel mod leddegigt) eller midler, der indeholder aluminium, magnesium eller calcium, bør indtages med mindst 2 timers mellemrum.
- Ferro Duretter og nogle antibiotika (doxycyclin, oxytetracyclin, tetracyclin) bør indtages med mindst 3 timers mellemrum.
- Ferro Duretter og visse antibiotika (ciprofloxacin, ofloxacin), midler mod parkinsons sygdom (carbidopa, levodopa) eller mycophenolsyre (middel mod afstødning af organer efter transplantationer) bør indtages med mindst 4 timers mellemrum.
- Ved samtidig brug af Ferro Duretter og levothyroxin (kunstigt stofskiftehormon) eller zink (middel til regulering af væske- og saltbalancen) kan det være nødvendig at ændre dosis af levothyroxin eller zink.
OBS
- Ferro Duretter farver afføringen sort.
- Det bør ikke anvendes hvis man på grund af mange blodtransfusioner har fået aflejringer af det jernholdige stof hæmosiderin i vævene (hæmosiderose), eller hvis man har den sjældne sygdom, hæmokromatose, hvor der er store aflejringer af hæmosiderin i f.eks hud, lever, bugspytkirtel og hjerte.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Ferro Duretter 100 mg findes i pakning med 100 stk og 200 stk.
Indholdsstoffer Ferro Duretter
Aktivt indholsstof
- Jern i form af tørret ferrosulfat.
Øvrige indholdsstoffer
- Ascorbinsyre
- polyethylen
- povidon
- carbomer
- magnesiumstearat (syntetisk)
- hypromellose
- macrogol 6000
- hydrogenperoxiddiluendum
- titandioxid (E171)
- gul jernoxid (E172)
- paraffin special.