Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, som du kan inddtage som supplement til en almindelig, varieret kost. Udover vitaminer og mineraler kan kosttilskud også indeholde andre ingredienser, som er udvundet fra dyr, urter og planter. Det kan for eksempel være fiskeolie, hvidløg eller tranebær.Ifølge Fødevarestyrelsen har kosttilskud til formål at supplere kroppen med næringsstoffer eller andre ingredienser, som har en fysiologisk eller ernæringsmæssig indvirkning på kroppen. Vi bakker op om, at kosttilskud er et supplement til en normal kost, og at de ikke må stå alene eller træde i stedet for en varieret kost.
Hvem skal tage kosttilskud?
Generelt har personer, som spiser en sund og varieret kost ikke behov for at tage tilskud af vitaminer og mineraler - bort set fra D-vitamin, som i vinterhalvåret kræver et tilskud for at opnå det anbefalede indtag. Der findes dog forskellige årsager til, at man ikke får tilstrækkeligt gennem kosten, og i disse tilfælde er det en god idé at supplere med kosttilskud.
- Personer med visse sygdomme
- Personer med nedsat appettit pga. sygdom
- Personer som undgår visse fødevaregrupper, f.eks. vegetarer eller veganere
- Gravide og ammende
- Personer over 70 år (anbefales dagligt tilskud af D-vitamin og kalk hele året)
Desuden bør kvinder i alle aldre være opmærksomme på at få nok selen, og kvinder i den fødedygtige alder bør være eksta opmærksomme på indtaget af jern og folat/folinsyre (et B-vitamin). Du kan få jern i kosten via rødt kød og kornprodukter. Ligeledes er grøntsager, frugt og kornprodukter gode kilder til folat.
Nogle vælger at tage kosttilskud som supplement for at styrke den generelle sundhed og få gavn af de gode egenskaber ved de udvalgte vitaminer og mineraler. For eksempel vælger nogen at supplere kosten med kosttilskud, som bidrager til hår, hud og negle. Denne type kosttilskud indeholder ofte biotin, selen, kobber, zink og niacin. Personer som styrketræner kan desuden have gavn af at supplere kosten med proteintilskud, som en kilde til at få mere protein i kosten, hvilket kan bidrage til muskelopbygning.Der er således forskellige årsager og behov for at tage kosttilskud og vitamintilskud. Endelig er der også lavet særlige anbefalinger til børn og gravide i forhold til indtagelse af kosttilskud.
Anbefalinger til kosttilskud og vitamintilskud
Generelt anbefales det børn og voksne fra 4-70 år at tage et dagligt tilskud af 5-10 µg D-vitamin fra oktober til april, da solens stråler, som er den primære kilde til D-vitamin, er begrænset i vinterhalvåret.Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har derudover udarbejdet en række anbefalinger vedrørende vitamintilskud og kosttilskud til blandt andet gravide, ammende samt børn.
Kosttilskud til gravide og ammende
Er du gravid, eller planlægger du at blive gravid, anbefales det at tage tilskud af folsyre/folinsyre, D-vitamin, jern og calcium (kalk). Folsyre hjælper til at forebygge misdannelser af rygmarven og hjernen hos fosteret, mens de øvrige kosttilskud anbefales, da gravide kan have tendens til at være i underskud af disse vitaminer og mineraler.Er du ammende, anbefales det også at tage tilskud af calcium (kalk). Gravide og ammende skal derudover være påpasselige med at indtage øvrige kosttilskud og vitamintilskud.
Læs mere om anbefalingerne til gravide og se vores kosttilskud til gravide og ammende her.
Kosttilskud til børn
Spædbørn og børn mellem 2 uger og 4 år anbefales et tilskud af D-vitamin på 10 µg dagligt. Til små børn kan D-vitamin gives i form af D-dråber. Spædbørn, der får modermælkserstatning med D-vitamin, skal dog ikke have yderligere tilskud af D-vitamin. Børn der er født for tidligt anbefales samtidig et tilskud af jern.
Se vores kosttilskud til børn og babyer her.