Vabelplastre

Vabelplaster

Vabler er små, væskefyldte blærer, der opstår, når huden udsættes for friktion, tryk eller forbrændinger. Typisk dannes de, når f.eks. sko gnider mod huden, hvilket skaber et beskyttende hulrum fyldt med væske. Vabler kan være smertefulde og bør helst ikke punkteres, da det øger risikoen for infektion. Hvis der går hul på en vabel, er det vigtigt at rense og beskytte området, f.eks. med et vabelplaster. Moderne vabelplastre mindsker smerte, beskytter mod bakterier og fremmer helingen.

Har du spørgsmål til pleje af vabler, er vores apotekspersonale klar til at hjælpe.



Hvad er en vabel?

En vabel er en lille, hævet, væskefyldt blister eller blæne på huden. Vabler dannes ofte som en reaktion på friktion, tryk eller forbrænding og opstår derfor typisk, hvis sko gnides eller trykkes mod huden.

Vabler dannes, når det yderste lag af huden (epidermis) beskadiges, og kroppen reagerer ved at danne en væskefyldt hulrum for at beskytte det underliggende væv mod yderligere skade.

Vabler er normalt smertefulde - især når de er friske, og hvis der går hul på dem. Det anbefales normalt ikke at poppe en vabel, da væsken har en beskyttende funktion og fungerer fint som ”plaster”. En åben vabel kan derfor øge risikoen for infektion. Hvis en vabel brister på egen hånd, og det gør de ofte, skal du sørge for at holde området rent og beskyttet for at undgå infektion.

Hvis du oplever betydelig smerte eller tegn på infektion, bør du kontakte din læge.



Hvorfor opstår vabler?

Vabler opstår normalt som en reaktion på forskellige former for skade på huden. De mest almindelige årsager til vabler er:

  • Friktion: Langvarig gnidning eller friktion mod huden kan forårsage dannelse af vabler. Dette kan forekomme, når du bruger et par nye sko der ikke passer korrekt, eller hvis der er gentagen friktion mellem huden og et objekt.

  • Tryk: Langvarigt tryk på huden kan også føre til dannelse af vabler. Dette kan være resultatet af at bære stramt fodtøj eller andre genstande, der skaber tryk mod huden.

Forbrændinger, kemiske irritationer og solforbrændinger kan også give væskefyldte vabler.



Hvordan behandles vabler?

Behandlingen af vabler afhænger af årsagen til vablen og sværhedsgraden af ubehaget. For at sikre den bedst mulige behandling af vablen, bør du følge disse tre trin:

  1. Stop skaden: Forsøg at undgå yderligere friktion eller tryk på vablen for at forhindre, at den bliver større eller mere smertefuld. Brug evt. sko du er vant til.

  2. Beskyt vablen: Dæk vablen med et vabelplaster, f.eks. Compeed Vabelplaster, for at beskytte den mod bakterier og infektioner og yderligere friktion. Undgå at poppe vable, medmindre det er nødvendigt af medicinske årsager. Hvis du er nødt til at punktere vablen, skal du bruge en steril nål efterfulgt af desinfektion.

  3. Hold området rent: Vask området forsigtigt med mild sæbe og vand. Undgå at bruge alkohol, brintoverilte eller klorhexidin direkte på vablen, da dette kan forsinke helingsprocessen.

Hvis vablen er stor, meget smertefuld eller bliver inficeret, bør du kontakte en læge. Personer med diabetes eller dårlig blodcirkulation bør være særligt opmærksomme på fodsår og vabler og søge lægehjælp ved behov.



Hvordan virker et vabelplaster?

Moderne vabelplastre er selvklæbende og er meget lette at anvende. De skal placeres forsigtigt over vablen, og klæbemidlet sikrer, at plasteret forbliver på plads. Plasteret er meget fleksibelt og efterligner hudens egen funktioner og bevægelser - næsten som en hudtransplantation.

De fleste moderne vabelplastre er lavet af et hydrokolloid materiale, der fungerer både som polster og som en barriere mod bakterier og snavs. Vabelplastret mindsker øjeblikkeligt smerte, da det beskytter de blottede nerveender. Samtidig suger hydrokolloidmaterialet overskydende sårvæske og fremmer helingen.

Plasteret kan blive siddende på i flere dage, til der er dannet ny hud som ”skubber” plasteret af.

Vabelplastre kan fås i forskellige størrelser og variationer, der er udviklet specifikt til eksempelvis vabler mellem tæerne. Find et plaster, der passer til dig, med mixpakkerne fra Compeed eller Salvequick.



Få rådgivning på Webapoteket

Vores farmakonomer sidder klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål til behandling af vabler. Kontakt os via mail, chat eller telefon.