Når vi får sår på kroppen eller i ansigtet, bør vi hurtigt tilse dem - uanset om der er tale om små rifter eller større sår. Det er vigtigt både at rense et sår, men også at beskytte det efterfølgende, så huden får lov at hele igen.
Her kan du læse vores bedste tips til sårpleje og bliv klogere på sårbehandling af forskellige typer af sår, så du blandt andet undgår betændelse.
Step 1: Sårrens
Sårrens og sårpleje er vigtig i forhold til at reducere risikoen for, at der går betændelse (infektion) i et sår. Det sikrer samtidig en god heling af såret og dermed mindskes dannelsen af ar.
Er der tale om et blødende sår, standses blødningen ved at trykke hårdt på såret med en finger eller et klæde, indtil blødningen stopper.
Inden sårrensningen begyndes, er det vigtigt at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.
Første step i sårpleje er rensning af selve såret. Dette gøres bedst ved at skylle med almindeligt postevand. Brug gerne en bruser eller sterilt saltvand 0,9% på spray. Vandtrykket hjælper til effektiv rensning af såret.
Sterilt saltvand 0,9% på spray svier ikke i såret, da saltindholdet svarer til det, der er i vores krop. Undgå at anvende desinfektionsmidler som eksempelvis klorhexidin og sæber direkte i såret, da det forsinker sårhelingen. Vask gerne området omkring såret forsigtigt med en mild sæbe.
Undersøg til sidst om der urenheder og fremmedlegemer i såret og fjern dem forsigtigt med en steril, afsprittet pincet.
Step 2: Brug plaster
Et plaster har flere funktioner: Dels at beskytte et sår fra at ”hænge fast" i tøjet og dels, at såret får ro til at hele.
Der er mange myter om, at et sår skal have luft for at hele bedst muligt. Det er dog videnskabelig bevist, at et sår heler bedst, hvis man holder pH-værdien, temperaturen og fugtigheden i såret konstant. Dette gøres bedst muligt ved at dække såret til med et godt plaster med sugende egenskaber som skum, hydrokolloid eller film. Dette kaldes en fugtig såropheling. Det fugtige miljø giver gode betingelser for, at hudcellerne kan dele sig hurtigere og dermed hele såret. Plasteret virker også smertelindrende.
Hvis et sår får luft, danner det sårskorpe. Det forsinker helingen, øger smerterne og øger risikoen for, at du kradser i såret.
Til langt de fleste sår, som behandles i hjemmet, vil et plaster til fugtig sårheling kunne anvendes.
Husk også, at du ikke behøver at skifte dit plaster hver dag.
Find vores store udvalg af plastre, skumbandager, filmbandager og forbindinger her.
Forskellige typer af sår
Sår inddeles alt efter hvordan de ser ud, og hvilken årsag der er til, at såret er opstået. De sår, du vil kunne behandle i hjemmet, er oftest akutte og kan inddeles i:
Hudafskrabninger
Mindre sår, der bløder
Mindre gabende sår (skære-/snitsår)
Mindre brandsår
Alle større sår skal altid vurderes og behandles af læger.
Brandsår
Behandling af mindre akutte brandsår sker ved først at skylle brandsåret vand indtil såret ikke længere gør ondt. Vandets temperatur skal være ca. 18-25 grader varmt, eller så varmt at det føles ”behageligt” og ikke længere gør ondt. Mange kommer til at bruge for koldt vand og underafkøler dermed området.
Større forbrændinger skal altid behandles af specialister.
Væskende sår, tryksår og åbne sår
Væskende sår, tryksår og åbne sår, der ikke vil hele, er en specialistopgave, som bør varetages af specialuddannede sårsygeplejersker.
Kontakt altid lægen, hvis såret er væskende, ikke heler, bliver mere rødt, er varmt eller smertefuldt. Dette kan nemlig være tegn på, at der er betændelse i såret.
Sår efter operation
Plastre af vævet materiale til tør sårheling anvendes eksempelvis til sår efter operation. Her skal såret holdes tørt i de første 24 timer efter operationen.
Læs mere
Når vi får sår på kroppen eller i ansigtet, bør vi hurtigt tilse dem - uanset om der er tale om små rifter eller større sår. Det er vigtigt både at rense et sår, men også at beskytte det efterfølgende, så huden får lov at hele igen.
Her kan du læse vores bedste tips til sårpleje og bliv klogere på sårbehandling af forskellige typer af sår, så du blandt andet undgår betændelse.
Step 1: Sårrens
Sårrens og sårpleje er vigtig i forhold til at reducere risikoen for, at der går betændelse (infektion) i et sår. Det sikrer samtidig en god heling af såret og dermed mindskes dannelsen af ar.
Er der tale om et blødende sår, standses blødningen ved at trykke hårdt på såret med en finger eller et klæde, indtil blødningen stopper.
Inden sårrensningen begyndes, er det vigtigt at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.
Første step i sårpleje er rensning af selve såret. Dette gøres bedst ved at skylle med almindeligt postevand. Brug gerne en bruser eller sterilt saltvand 0,9% på spray. Vandtrykket hjælper til effektiv rensning af såret.
Sterilt saltvand 0,9% på spray svier ikke i såret, da saltindholdet svarer til det, der er i vores krop. Undgå at anvende desinfektionsmidler som eksempelvis klorhexidin og sæber direkte i såret, da det forsinker sårhelingen. Vask gerne området omkring såret forsigtigt med en mild sæbe.
Undersøg til sidst om der urenheder og fremmedlegemer i såret og fjern dem forsigtigt med en steril, afsprittet pincet.
Step 2: Brug plaster
Et plaster har flere funktioner: Dels at beskytte et sår fra at ”hænge fast" i tøjet og dels, at såret får ro til at hele.
Der er mange myter om, at et sår skal have luft for at hele bedst muligt. Det er dog videnskabelig bevist, at et sår heler bedst, hvis man holder pH-værdien, temperaturen og fugtigheden i såret konstant. Dette gøres bedst muligt ved at dække såret til med et godt plaster med sugende egenskaber som skum, hydrokolloid eller film. Dette kaldes en fugtig såropheling. Det fugtige miljø giver gode betingelser for, at hudcellerne kan dele sig hurtigere og dermed hele såret. Plasteret virker også smertelindrende.
Hvis et sår får luft, danner det sårskorpe. Det forsinker helingen, øger smerterne og øger risikoen for, at du kradser i såret.
Til langt de fleste sår, som behandles i hjemmet, vil et plaster til fugtig sårheling kunne anvendes.
Husk også, at du ikke behøver at skifte dit plaster hver dag.
Find vores store udvalg af plastre, skumbandager, filmbandager og forbindinger her.
Forskellige typer af sår
Sår inddeles alt efter hvordan de ser ud, og hvilken årsag der er til, at såret er opstået. De sår, du vil kunne behandle i hjemmet, er oftest akutte og kan inddeles i:
Hudafskrabninger
Mindre sår, der bløder
Mindre gabende sår (skære-/snitsår)
Mindre brandsår
Alle større sår skal altid vurderes og behandles af læger.
Brandsår
Behandling af mindre akutte brandsår sker ved først at skylle brandsåret vand indtil såret ikke længere gør ondt. Vandets temperatur skal være ca. 18-25 grader varmt, eller så varmt at det føles ”behageligt” og ikke længere gør ondt. Mange kommer til at bruge for koldt vand og underafkøler dermed området.
Større forbrændinger skal altid behandles af specialister.
Væskende sår, tryksår og åbne sår
Væskende sår, tryksår og åbne sår, der ikke vil hele, er en specialistopgave, som bør varetages af specialuddannede sårsygeplejersker.
Kontakt altid lægen, hvis såret er væskende, ikke heler, bliver mere rødt, er varmt eller smertefuldt. Dette kan nemlig være tegn på, at der er betændelse i såret.
Sår efter operation
Plastre af vævet materiale til tør sårheling anvendes eksempelvis til sår efter operation. Her skal såret holdes tørt i de første 24 timer efter operationen.
Læs mere
Sårpleje
Når vi får sår på kroppen eller i ansigtet, bør vi hurtigt tilse dem - uanset om der er tale om små rifter eller større sår. Det er vigtigt både at rense et sår, men også at beskytte det efterfølgende, så huden får lov at hele igen.
Her kan du læse vores bedste tips til sårpleje og bliv klogere på sårbehandling af forskellige typer af sår, så du blandt andet undgår betændelse.
Step 1: Sårrens
Sårrens og sårpleje er vigtig i forhold til at reducere risikoen for, at der går betændelse (infektion) i et sår. Det sikrer samtidig en god heling af såret og dermed mindskes dannelsen af ar.
Er der tale om et blødende sår, standses blødningen ved at trykke hårdt på såret med en finger eller et klæde, indtil blødningen stopper.
Inden sårrensningen begyndes, er det vigtigt at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.
Første step i sårpleje er rensning af selve såret. Dette gøres bedst ved at skylle med almindeligt postevand. Brug gerne en bruser eller sterilt saltvand 0,9% på spray. Vandtrykket hjælper til effektiv rensning af såret.
Sterilt saltvand 0,9% på spray svier ikke i såret, da saltindholdet svarer til det, der er i vores krop. Undgå at anvende desinfektionsmidler som eksempelvis klorhexidin og sæber direkte i såret, da det forsinker sårhelingen. Vask gerne området omkring såret forsigtigt med en mild sæbe.
Undersøg til sidst om der urenheder og fremmedlegemer i såret og fjern dem forsigtigt med en steril, afsprittet pincet.
Step 2: Brug plaster
Et plaster har flere funktioner: Dels at beskytte et sår fra at ”hænge fast" i tøjet og dels, at såret får ro til at hele.
Der er mange myter om, at et sår skal have luft for at hele bedst muligt. Det er dog videnskabelig bevist, at et sår heler bedst, hvis man holder pH-værdien, temperaturen og fugtigheden i såret konstant. Dette gøres bedst muligt ved at dække såret til med et godt plaster med sugende egenskaber som skum, hydrokolloid eller film. Dette kaldes en fugtig såropheling. Det fugtige miljø giver gode betingelser for, at hudcellerne kan dele sig hurtigere og dermed hele såret. Plasteret virker også smertelindrende.
Hvis et sår får luft, danner det sårskorpe. Det forsinker helingen, øger smerterne og øger risikoen for, at du kradser i såret.
Til langt de fleste sår, som behandles i hjemmet, vil et plaster til fugtig sårheling kunne anvendes.
Husk også, at du ikke behøver at skifte dit plaster hver dag.
Find vores store udvalg af plastre, skumbandager, filmbandager og forbindinger her.
Forskellige typer af sår
Sår inddeles alt efter hvordan de ser ud, og hvilken årsag der er til, at såret er opstået. De sår, du vil kunne behandle i hjemmet, er oftest akutte og kan inddeles i:
Hudafskrabninger
Mindre sår, der bløder
Mindre gabende sår (skære-/snitsår)
Mindre brandsår
Alle større sår skal altid vurderes og behandles af læger.
Brandsår
Behandling af mindre akutte brandsår sker ved først at skylle brandsåret vand indtil såret ikke længere gør ondt. Vandets temperatur skal være ca. 18-25 grader varmt, eller så varmt at det føles ”behageligt” og ikke længere gør ondt. Mange kommer til at bruge for koldt vand og underafkøler dermed området.
Større forbrændinger skal altid behandles af specialister.
Væskende sår, tryksår og åbne sår
Væskende sår, tryksår og åbne sår, der ikke vil hele, er en specialistopgave, som bør varetages af specialuddannede sårsygeplejersker.
Kontakt altid lægen, hvis såret er væskende, ikke heler, bliver mere rødt, er varmt eller smertefuldt. Dette kan nemlig være tegn på, at der er betændelse i såret.
Sår efter operation
Plastre af vævet materiale til tør sårheling anvendes eksempelvis til sår efter operation. Her skal såret holdes tørt i de første 24 timer efter operationen.
Hjælp