Intimpleje

Intimpleje

På Webapoteket kan du finde produkter til behandling og forebyggelse af intime gener. Herunder intimsæbe, vaginal tabletter og barrierecreme. Det er meget almindeligt at opleve ubalance i underlivet. En ubalance kan skyldes, at den naturlige bakterieflora i underlivet påvirkes af uønsket bakterievækst, dårlig intimpleje eller andre forhold, der kan påvirke underlivets balance.

Det er derfor vigtigt at sørge for en god intimpleje, da man kan forebygge almindelige gener såsom kløe, irritation, infektioner, lugt eller udflåd, der kan opstå på baggrund af forkert pleje og vask af intimområdet.

Hvis du har spørgsmål eller behov for personlig vejledning, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale på Webapoteket.



Hvorfor intimpleje er vigtig

Intimområdets særlige behov

Intimområdet har en helt unik bakterieflora, der sørger for at holde intimområdet i balance. En stor del af bakterierne i intimområdet består af mælkesyrebakterier, der sørger for at holde uønskede bakterier væk. En ubalance i bakterieflora kan resultere i irritation og infektion, hvorfor det er vigtigt at vedligeholde og passe på den naturlige bakterieflora.


Forebyggelse af irritation og infektion

Den korrekte intimpleje kan hjælpe med at forebygge og behandle almindelige problemer såsom svamp, kløe, tørhed, irritation eller bakterielle infektioner. Vask og pleje af intimområdet kan derfor hjælpe med at opretholde den korrekte pH-værdi i intimområdet samt forebygge de gener, der kan komme på baggrund af ubalance i pH-værdien.


pH-balance

Intimområdet har en naturlig pH-værdi mellem 3,8 og 4,2. Denne værdi bliver holdt ved lige ved hjælp af mælkesyrebakterier, der er naturligt forekommende i intimområdet. Bakterier og svampe har svært ved at trives ved denne pH-værdi, og det er derfor, at der er større risiko for uønsket bakteriedannelse, hvis pH-værdien i intimområdet stiger og bliver for højt.



Daglig intimpleje

Rens og vask

Den daglige vask af intimområdet kan gøres med en uparfumeret intimsæbe eller med vand. Det er ikke nødvendigt at anvende intimsæbe hver eneste dag, men det kan være en god ide at anvende det et par gange om ugen for at opretholde en sund pH-værdi i intimområdet. Du bør undgå at anvende almindelig sæbe eller shampoo, da deres pH-værdi ikke er tilpasset det sarte intimområde, og derved kan skabe ubalance.


Barbering og hårfjerning

Hvis du ønsker at barbere eller fjerne hår i intimområdet, er det vigtigt at anvende skånsomme produkter. Ligesom med intimvask er det vigtigt at anvende barbergel uden parfume til det sarte område. Ligeledes kan det være en god ide at anvende skarpe blade til barbering, en intim aftershave for at undgå røde knopper samt at undgå hyppig barbering for at mindske irritation af området.

Find produkter til intimbarbering her.


Fugtpleje

En ubalance i intimområdets bakterieflora kan resultere i tørhed. Her kan det være nødvendigt at supplere med barrierecremer eller andre fugtgivende produkter, således tørhed og eventuel kløe eller irritation kan lindres. Et intimområde i balance gør det mere modstandsdygtigt over for uønskede bakterier.



Særlige produkter til intimpleje

Intimsæbe

Intimsæbe er en mild, pH-balanceret vask til intimområdet. Intimsæbe kan anvendes dagligt eller et par gange om ugen til at rengøre og opretholde en naturlig bakterieflora i underlivet. Apotekets Intimsæbe er f.eks. en uparfumeret, irritationsdæmpende og fugtgivende sæbe, der er tilpasset daglig vask af det sarte intimområde. Sæben skal anvendes i badet.

Se hele udvalget af intimsæbe her.


Barrierecreme

Barrierecreme kan hjælpe med at beskytte mod kløe, svie og irritation. Apotekets Intim Barriere Creme hjælper f.eks. med at styrke den intime hudbarriere samt gør huden mere modstandsdygtig. Barrierecreme kan anvendes dagligt eller efter behov, og skal anvendes efter området er blevet vasket.


Andre plejeprodukter

Der findes også yderligere produkter, der kan hjælpe med at opretholde en sund balance i intimområdet. Der findes vaginale tabletter, der hjælper med at genoprette en sund pH-værdi i skeden. Herved forebygges svamp, bakterievækst eller kløe.

Der findes også vaginal gel, der kan afhjælpe tør hud. Disse geler hjælper med at bevare fugt samt mindske irritation.

Er du på farten, anbefaler vi intimrenseservietter, der kan anvendes til vask og pleje af intimområdet. Servietterne er skånsomme, og er velegnet til opfriskning efter toiletbesøg.



Gode råd til intimpleje

Tøj og hygiejne

Oplever du gener i intimområdet, kan det være en god ide at benytte undertøj, der består af 100% bomuld, samt undgå undertøj der består af syntetiske materialer. Naturmaterialer som bomuld, uld og bambus tillader nemlig bedre, at dit underliv kan ånde. Det er også en god ide at anvende vaskemiddel uden parfume til dit undertøj.

Hyppig udskiftning af trusser samt undgåelse af stramme bukser kan også hjælpe med at opretholde et rent og luftigt miljø i underlivet.


Menstruationshygiejne

Vi anbefaler at anvende skånsomme produkter til menstruation. Anvend den type af hygiejneprodukt, som du bedst kan lide og føler dig tilpas med, f.eks. tamponer, bind, menstruationstrusser eller menstruationskop. Sørg for at skifte og rengøre produkterne hyppigt for at forhindre infektioner og bakteriedannelse.

Se alle hygiejneprodukter til menstruation her.


Generelle gode råd

Undgå at anvende intimsæbe eller andre intimprodukter tilsat parfume. Det intime område er sart, og det er derfor vigtigt at undgå at vaske for meget eller bruge produkter med parfume i, da det kan bringe pH-værdien i ubalance.



Intimpleje ved særlige tilstande

Efter fødsel

Efter en fødsel kan der være yderligere behov for pleje af intimområdet. Udover intimsæbe eller intimgel kan en skylleflaske være hjælpsom. Den hjælper med at vaske området skånsomt, således smerte og svie kan minimeres ved toiletbesøg.

Find skylleflaske og andre produkter til efterfødsels-tiden her.


Menopause

Hormonelle ændringer kan have en påvirkning på intimområdet. Efter overgangsalderen mindskes eller ophører produktionen af østrogen i æggestokkene. Dette påvirker slimhinderne, hvilket kan medføre øget tørhed. Det er derfor vigtigt at anvende produkter, såsom intimgel eller barrierecreme, der kan afhjælpe kløe, tørhed og irritation.

Find yderligere produkter til tørre slimhinder her.


Efter medicinske behandlinger

Behandling med lægemidler såsom antibiotika eller anden medicin kan også påvirke pH-værdien i underlivet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der opstår kløe, irritation, lugtgener eller tørhed i forbindelse med eller efter brug af medicin.

Det er en almindeligt set, at visse kure med antibiotika kan føre til svamp i skeden. Find håndkøbslægemidler til behandling af intimsvamp her.



Få professionel og diskret rådgivning hos Webapoteket

Ønsker du at få vejledning til lige netop dine behov, er du altid velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale for råd og vejledning om intimpleje.