Kun på Apoteket
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Du kan se den dagsaktuelle pris ved at søge på dette produkt på medicinpriser.dk.
ellaOne Midsona - en fortrydelsespille mod uønsket graviditet
elleOne er et svangerskabsforebyggende middel - en fortrydelsespille mod uønsket graviditet. Dette lægemiddel er et præventionsmiddel, som anvendes til at forhindre en graviditet i at begynde. Det afbryder ikke en graviditet, hvis du allerede er gravid.
Nødprævention beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner og bør ikke bruges som fast præventionsmiddel.
Virksomt stof i ellaOne Midsona
- Ulipristalacetat
Sådan anvender du ellaOne Midsona
- elleOne anvendes efter ubeskyttet samleje for at forhindre graviditet.
- Findes som tabletter.
Kvinder i den fødedygtige alder:
- Der tages 1 tablet (30 mg) hurtigst muligt og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje eller efter svigt af svangerskabsforebyggende metode.
Råd og tips til ellaOne Midsona
- Kaster man op mindre end 3 timer efter, at man har taget tabletten, er metoden usikker, og man bør hurtigst muligt tage en tablet mere.
- ellaOne bør ikke anvendes mere end 1 gang i hver menstruationscyklus. Da midlet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer, bør du benytte en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ellaOne - indtil næste menstruation.
- Hvis menstruationen er forsinket i mere end 7 dage eller ved unormal blødning, bør der foretages graviditetstest. Bemærk at blødning fra skeden ikke udelukker graviditet uden for livmoderen.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
- Hvis du er bloddonor, må du tappes.
Graviditet og ellaOne Midsona
- Må ikke anvendes
Amning og ellaOne Midsona
- Må kun anvendes under visse forudsætninger.
- Amning bør undgås i mindst 36 timer efter indtagelse af ellaOne.
Mulige bivirkninger og ellaOne Midsona
Almindelige - højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen:
- Kraftesløshed
- Kvalme
- Mavesmerter
- Opkastning
- Brystspænding
- Bækkensmerter
- Muskelsmerter
- Rygsmerter
- Hovedpine
- Humørsvingninger
- Svimmelhed
- Smertefulde menstruationer
Ikke almindelige - højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen:
- Angst
- Hyperaktivitet
- Migræne
- Betændelse i skede
- Blødning fra livmoderen
- Synsforstyrrelser
Sjældne - højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen:
- Besvimelsesanfald
- Forvirring
- Koncentrationsbesvær
- Rysten
- Betændelse i og omkring skeden
- Cyster på æggestokkene (som kan briste)
- Menstruationsforstyrrelser
- Nyresten
Samtidig anvendelse af anden medicin
- Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Ritonavir (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af ellaOne.
- Andre stoffer som fx itraconazol (svampemiddel) samt clarithromycin (antibiotikum) kan øge virkningen af Ellaone, men betydningen af dette kendes ikke.
- Samtidig brug af Ellaone og anden nødprævention, der indeholder levonorgestrel, anbefales ikke.
- ellaOne kan nedsætte virkningen af p-piller og minipiller, så den svangerskabsforebyggende effekt mindskes. Ønsker du at påbegynde eller fortsætte brug af hormonel prævention, efter du har taget Ellaone, bør du benytte pålidelig barriereprævention indtil næste menstruation.
OBS før du bruger ellaOne Midsona
- Kaster man op mindre end 3 timer efter, at man har taget tabletten, er metoden usikker, og man bør hurtigst muligt tage en tablet mere.
ellaOne bør ikke anvendes mere end 1 gang i hver menstruationscyklus. Da midlet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer, bør du benytte en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ellaOne - indtil næste menstruation.
Hvis menstruationen er forsinket i mere end 7 dage eller ved unormal blødning, bør der foretages graviditetstest. Bemærk at blødning fra skeden ikke udelukker graviditet uden for livmoderen.
ellaOne skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Opbevares i original yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.
Pakningsstørrelser
ellaOne Midsona findes følgende pakningsstørrelser:
- ellaOne Midsona fås i et karton med ét blisterkort med én tablet á 30 mg
Indholdsstoffer Ellaone midsona
- 1 tablet indeholder 30 mg ulipristalacetat.
Hjælpestoffer
- lactosemonohydrat
- povidon
- croscarmellosenatrium
- magnesiumstearat.