Nikotintabletter er en diskret og praktisk løsning til dig, der ønsker hjælp til at reducere nikotintrangen eller holde op med at ryge. De minder om små mintpastiller og fås med smag af enten mint eller frugt. Tabletterne opløses langsomt i munden og frigiver en jævn mængde nikotin, som optages gennem slimhinderne. Dette lindrer effektivt rygetrangen og giver dig mulighed for at kontrollere din nikotintilførsel, uanset hvor du er.
Du kan kontakte vores apoteksuddannede farmaceuter og farmakonomer for rådgivning om, hvornår du skal vælge nikotintabletter frem for andre nikotinerstatningsprodukter. Vi vejleder dig også i, hvordan du tilpasser brugen af tabletterne til din hverdag, og hvordan du håndterer eventuelle bivirkninger.
Hvad er nikotintabletter?
Nikotintabletter er også kendt som sugetabletter. Tabletterne er diskrete at anvende, da de minder om almindelige mintpastiller, fås med enten mint- eller frugtsmag og er desuden lette at have med på farten, da de findes i små, praktiske indpakninger.
Tabletterne opløses langsomt i munden, hvilket frigiver en jævn mængde nikotin, som optages gennem mundens slimhinder og dermed lindrer nikotin- og rygetrang.
Sådan anvender du nikotintabletter
- Placér en sugetablet på tungen, indtil du mærker en stærk smag af frugt eller mint.
- Flyt herefter tabletten til et andet sted i munden, f.eks. mellem kinden og tandkødet, indtil smagen begynder at aftage.
- Gentag denne proces med jævne mellemrum i ca. 30 minutter, indtil tabletten er opløst.
- Undgå at tygge på tabletten eller at synke den.
Nicorettes sugetabletter fås med smag af frugt eller mint og indeholder enten 2 mg eller 4 mg nikotin. Nicotinells sugetabletter fås med mintsmag og indeholder 1 mg eller 2 mg nikotin.
Fordele ved nikotintabletter
Der er flere fordele ved anvendelse af nikotintabletter. Tabletterne er diskrete og nemme at anvende, hvilket gør dem ideelle på arbejdspladsen eller i sociale situationer, hvor du ikke ønsker at ryge. Desuden giver nikotintabletterne en kontrolleret tilførsel af nikotin, som kan hjælpe med at reducere rygetrangen. Tabletterne er derfor velegnede, hvis du ønsker at reducere dit daglige cigaretforbrug.
Overvejelser ved valg af nikotintabletter
Nikotintabletter er en god løsning, hvis du ønsker et diskret og praktisk rygestopprodukt og ikke bryder dig om eller har mulighed for at anvende tyggegummi. Tabletterne efterlader desuden en frisk smag af enten frugt eller mint.
Du kan anvende tabletterne, når du oplever rygetrang – typisk 1-2 sugetabletter afhængigt af, hvor mange cigaretter du ryger dagligt. Start med én tablet hver 1-2 time, og brug normalt 8-12 tabletter om dagen. Maksimumsdosering er:
- 30 tabletter (1 mg) om dagen i højst 3 måneder.
- 15 tabletter (2 mg eller 4 mg) om dagen i højst 3 måneder.
Herefter bør forbruget nedsættes gradvist.
FAQ om nikotintabletter
Kan man spise eller drikke samtidig med nikotintabletterne?
For optimal optagelse bør du undgå syrlige drikkevarer, som kaffe eller sodavand, 15 minutter før anvendelse. Disse kan nedsætte optageligheden.
Hvor hurtigt virker tabletterne?
Tabletterne begynder typisk at virke efter 5-10 minutter. Virkningstiden kan dog afhænge af, hvor hurtigt tabletten opløses, og om du har indtaget syreholdige drikkevarer forinden.
Relaterede rygestopprodukter
Nikotinspray og nikotintyggegummi er gode alternativer til nikotintabletter. Ligesom tabletterne er nikotinspray og -tyggegummi diskrete og nemme rygestopprodukter, hvor nikotin ligeledes frigives og optages gennem mundens slimhinder.
Har du svært ved at kvitte cigaretterne? Så kan det være, at en kombinationsstrategi virker for dig. Du kan med fordel anvende nikotintabletter sammen med et nikotinplaster, som lindrer rygetrangen i løbet af dagen. Anvend tabletterne, når du oplever akut rygetrang.