Altid
lav
pris
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Pamol Flash opløselige tabletter mod svage smerter og feber
500 mg - 8 stk
Pamol Flash er et svagt smertestillende håndkøbslægemiddel.
- Pamol Flash lindrer svage til moderate smerter samt virker febernedsættende.
- Pamol Flash anvendes f.eks. til hovedpine, tandpine, menstruationssmerter, muskel- og ledsmerter.
Virksomt stof
Paracetamol.Sådan anvender du Pamol Flash
Tabletten bør suttes ikke tygges tabletten vil opløses meget hurtigt i munden.Tabletten kan også opløses i et halvt glas vand. Pamol Flash smeltetabletter 500 mg er beregnet til voksne.
- Dosis for voksne: Den maksimale dosis paracetamol bør ikke overstige 3000 mg (6 tabletter à 500 mg) i døgnet. Tag ikke Pamol Flash udover den anbefalede dosis.
- Den normale dosis er 1 tablet (500 mg) gentaget efter behov med et interval på mindst 4
- timer.
- Ved kraftige smerter eller høj feber: 2 tabletter gentaget efter behov med et interval på
- mindst 4 timer.
- Smeltetabletter skal lægges på tungen, hvor de opløses og derefter synkes med spyttet. Ved udtalt mundtørhed kan det være svært at anvende smeltetabletter.
Råd og tips til Pamol Flash
Pamol Flash findes også i varianten 250 mg til børn ml. 13 og 50 kg.Graviditet og amning
Kan anvendes
Mulige bivirkninger
Sjældne (0,01-0,1%):
Påvirkning af leverens funktion, nældefeber, allergiske reaktioner.
Meget sjældne (under 0,01%):
Muskelsammentrækninger i luftrørene, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager.
Regelmæssig indtagelse af Pamol Flash i mere end 5 dage kan øge den blodfortyndende virkning af warfarin.
OBS
- Pamol Flash 500 mg. er kun beregnet til voksne og bør ikke anvendes til børn uden lægens anvisning.
- Pamol Flash må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever og nyrer.
- Pamol Flash indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Præparatet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).
- Ved indtagelse af selv en beskeden overdosis (10-15 g) kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer, som sædvanligvis først ses 1-3 døgn efter indtagelsen. Hvis man samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
- Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Brug ikke Pamol Flash, hvis der er synlige tegn på, at tabletten har ændret udseende.
Pakningsstørrelser
Pamol Flash 500 mg findes i pakningsstørrelsen 12 stk.
Indholdsstoffer Pamol Flash
Aktivt indholdsstof
Paracetamol.
Øvrige indholdsstoffer
- Butyleret metharylatcopolymer
- dispergeret polyacrylat 30%
- hydrofob kolloid vandfri silica (E551)
- crospovidon (E1202)
- magnesiumstearat (E470b)
- sødestoffer: aspartam (E951)
- mannitol (granuleret pulver) (E421).